Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter / 26 (1880) Author: Fredrik Bætzmann Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Folkekarakter. II. (E. Pontoppidan. 1753)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

II.
(Af E. Pontoppidan.)	[1]
————

Paa Sindets Vegne at forestille en hel Nation saa eller saa, har
vel sine Vanskeligheder og maa endelig taale mange Undtagelser.
Men naar dette sættes forud, da kan ingen nægte det, som daglig
Forfarenhed viser, nemlig at som enhver Nation nogenlunde
karakteriseres og adskilles efter sin særdeles Luft, Nærings-Midler,
Opdragelse og Levemaade, saa ere Nordmænd, hvad deres Ingenia
angaar, gemenligen muntre, skarpsindige, kløgtige og behændige,
særdeles til alle Slags Haand-Arbejde, som kjendes deraf, at man
paa Landet ikke bruger Hattemager, Skomager, Skræder, Garver,
Væver, Rebslager, Farver, Tømmermænd, Snedker eller Smed, ej
heller kjøber sit Arbejde i Stæderne, da alle disse Haandværker
læres og drives i hvert Bonde-Hus af hver Dreng, som tænker til
at blive god Mand, saa jeg ikke ved, om Almuen i noget Land
viser sig mere duelig og behændig end her og hos Naboerne i Sverig,
hvor det vel har samme Beskaffenhed. Mange af disse
Polypragmaticis bringe det i visse Ting paa egen Haand saavidt, at man
knap kan adskille dette Bonde-Arbejd fra andet. I Hardanger gjøre
Bønder-Drengene endog deres egne Violiner til at spille paa, saa
gode, at man har forsikret mig, de kunde ret vel bruges i en
Concert. Det, som deres Geni fornemmelig gaar ud paa, er med deres
ogsaa selvgjorte Tolle-Knive at snitte og skjære ud i Træ, hvilket
undertiden geraader saa vel, at man ikke noksom kan admirere den
levende Imagination, der hjælper dem afsted foruden selv at være
hjulpet ved nogen regelmæssig Tegne-Kunst. Til de saakaldte
boglige Kunster blev Nordmanden ikke mindre bekvem, hvis
dertil i hans Land gaves allevegne saa god Lejlighed som i
Danmark; thi hvor nem den norske Ungdom er til at lære paa kort
Tid en maadelig Bog udenad, og hvor godt Begreb den kan gjøre
sig om Ordenes Indhold, særdeles siden Skole-Væsenet nu overalt
er nogenledes sat i Stand, det befinder jeg ved mine aarlige
Visitationer paa de fleste Steder med lige Fornøjelse og Forundring.
Dette Fortrin, som den norske Bonde-Almue unegtelig har frem for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>