Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Almuesmand. (Eilert Sundt. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nu er jeg bedrøvet over, at jeg, som dog kun for et Par Maaneder
siden hørte Fortællingen af Præsten selv, ikke lagde mig hans Navn
bedre paa Minde, — det skulde staaet her.
Den simple Mand! Maler Tidemand har malet en rigtig simpel
Mand: det er en Fisker paa Bergens-Kanten, staaende ved Siden
af sin Baad, spejdende udover og grundende paa, om han skal gaa
ud. Det blæser maaske stærkt, eller det ser truende ud; men,
trøster en saadan Mand sig til at sætte Sejl til, saa gaa kun med!
Han er som Erfarenheden selv. Eller kommer Stormen og
Snekavet over Eder derude, saa stol kun paa ham! Kan
Aandsnærværelse og Sømandsdygtighed hjælpe, saa har det ingen Fare,
saa længe der er en saadan Høvedsmand ved Roret.
Og nu tænker jeg paa den Uendelighed af Næs og Holmer,
af Skjær og Grunde, som vort Norges-Kort kun giver et svagt
Billede af, men som det hører til vore Fiskeres og Lodsers
Videnskab at kjende. De kjende dem ogsaa ud og ind. Men hvilket
Arbejde Slægterne have havt, Arbejde og Møje med at gjøre alle
disse Opdagelser og at fastholde dem i Hukommelsen! Man kan
da ogsaa se Faderen sidde og forklare og beskrive for Sønnen,
hvad Mærker han skal gaa efter, for at finde hin Fiske-Grund eller
dette Skibsløb, og det er Guttens Ærgjærrighed at blive rigtig stø
i Læren.
Omtrent saaledes som nu paa Papiret udbredte jeg mig i en
Samtale for nogle Uger siden over den simple Mands Skjønsomhed
og Indsigter i de Ting, som angaa ham, og da blev det sagt af
En, at det stemte overens med et Ord, han havde hørt af Agronom
Lindeqvist: «Dersom man skulde skrive op alt, hvad den simple
Bonde ved, saa vilde det blive store Bøger, og der er desuden det
gode ved det, at det er lutter nyttige Kundskaber, som han daglig
har Brug for». Her har Lindeqvist just truffet det rette Ord.
Men Minering, Agerdyrkning, Sømandsskab, som jeg hidtil har
talt om, — alt dette hører jo til den simple Mands Næringsdrift.
Og derfor, kan nogen sige, er det ikke at undres over, at han er
hjemme i de Ting; men prøv ham i nogen af de dannende
Videnskaber, Historie f. Ex., og der vil han nok staa tilbage.
Jeg ved ogsaa, at jeg selv mangen Gang har været utilfreds
over at finde, at den norske Almuesmand for det meste kjender
saa overmaade lidt til Fædrelandets Historie, saa han af Sagaens
mærkelige Mænd neppe ved om mere end en, som de kaldte St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
