Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norsk Kunst. I. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirkelige Bygningskunst, og da denne har en ganske særegen —
dog mindre rent æsthetisk end national — Interesse, vil det være
nødvendigt at dvæle lidt udførligere ved den. Det er snart 40
Aar, siden Menigheden i et lidet Sogn i Valders — Vang — skulde
bygge sig en ny Kirke; det gamle Gudshus var for trangt, og
man var allerede betænkt paa at rive det ned, da der til hele
Menighedens Forundring meldte sig en Kjøber til den gamle
Bygning. Han vilde give 80 Spd. kontant for den, og den blev ham
uden Betænkning tilslaaet. Nu staar den gjenrejst i en liden By
i Schlesien; Kjøberen var Kongen af Preussen, og Kirken et af de
faa tiloversblevne Mindesmærker af den eneste nationale Form,
Norges kirkelige Bygningskunst har udviklet: Stavekirken.
Denne lille Hændelse bidrog kanske, da den blev bekjendt,
mere til at aabne Folkets Øjne for, hvor lidet det i denne Retning
havde at tabe, end det Værk havde formaaet, der fem Aar i
Forvejen var udkommet i Dresden, og i hvilket Nordmanden, den
bekjendte Landskabsmaler Prof. Johan Christian Dahl havde
overrasket Europas lærde og kunstneriske Verden med sine Afbildninger
af «Denkmale einer sehr ausgebildeten Holzbaukunst aus den
früheren Jahrhunderten in den inneren Landschaften Norwegens».
Allerede to Aar efter Salget af Vangs Kirke var der stiftet et Selskab,
som stillede sig Bevarelsen af norske Fornlevninger til Opgave, og
paa dette Selskabs Foranstaltning ere nu — foruden en Mængde
andre Mindesmærker — alle norske Stavekirker blevne afbildede
og saaledes ialtfald bevarede mod sporløst at forsvinde.
Langs hele den norske Kyst, ligefra Fredrikshald og op til
Throndenæs, ere Stenkirker det sædvanlige, paa Landet som i
Byerne. Her finde vi en Række Mindesmærker af Middelalderens
Kunst, til hvilke Mønstrene, som før nævnt, ligefrem ere hentede
fra Nabolandene, fornemmelig fra England. Anderledes er
Forholdet, saasnart man kommer op i Landet og ind i de
afsidesliggende Dalfører. Til disse fandt udenlandske Bygmestere og
Mursvende kun sjelden Vejen, og her blev det derfor Bondemanden,
der, vel øvet i Øxens Brug, selv fik tømre sit Hus og sin Kirke,
hint i Overensstemmelse med hvad Bygdens Skik og Brug viste
ham, denne vel efter de Antydninger og Rids, Præsten eller en
anden kyndig Mand forelagde ham af, hvad der var Brug i fremmede
Lande. Dette fik han da se at tilpasse efter Sted og Lejlighed
— og navnlig efter det forhaandenværende Bygningsmateriale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
