Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norsk Kunst. II. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som først hævdede sig en selvstændig Plads og fik Betydning for
det nationale Liv.
Den første norske Kunstforening, den i Kristiania, blev
grundlagt i 1837, Aaret efter at, ved en Bevilgning af Stortinget,
Nationalgalleriet var bleven grundlagt, og sex Aar efter at Kunstforeningerne
i Stockholm og Kjøbenhavn vare blevne stiftede. Især i
Begyndelsen tiltrak den sig megen Opmærksomhed og blev meget omtalt,
ligesom den da ogsaa selv gjorde Fordring paa at blive «en Skole,
der skulde lede ind i den højere Sfære af Nydelser, som den
udviklede Form- og Farvesands udbreder, og som den kan udbrede
endog over det jevne Liv og dagligdagse Gjenstande». Hvorvidt
de Mønstre, som denne Skole saa sig istand til at opstille til
Belærelse for Almenheden, forøvrigt havde nogen synderlig stor Værdi,
derom faaer man en vis Tvivl, naar man erfarer, at det i de første
8—9 Aar var en tydsk Kunsthandler i — Hamburg, til hvis Raadighed
de 12—1300 Spd. stilledes, som man dengang kunde anvende til
Indkjøb.
Samme Aar som Kunstforeningen blev stiftet, rejste Adolf
Tidemand[1] (f. 14. Aug. 1814, d. 25. April 1875), dengang et ungt
Menneske paa 22 Aar, til Düsseldorf, hvor han i Begyndelsen forsøgte
sig i Historiemaleriet og i 1841 udstillede «Gustaf Vasa, som taler
til Bønderne i Mora Kirke». Efterat have besøgt München og Rom
og derpaa nogen Tid opholdt sig hjemme i Norge, vendte han
tilbage til Düsseldorf og slog sig ned der for bestandigt. Derfra
hjemsendte han nu de Fremstillinger af Emner fra det norske
Folkeliv, som i saa høj Grad tiltrak sig hans Landsmænds Sympathi,
dels som Følge af deres virkelige kunstneriske Værdi, dels fordi det
her var første Gang, man fik se hjemlige Forhold fremstillede med
kunstnerisk Idealitet. De mest bekjendte af hans Arbejder er den
Række Folkelivsbilleder, som han omkring 1850 malede til
Oskarshal, samt det fortræffelige Stemningsbillede «Haugianerne». Den
Stilling, Tidemand indtager i den norske Kunst, kan nærmest
sammenstilles med den, Welhaven — i sine nationale Romancer —
indtager i Litteraturen. Smag for det Elegante, forenet med et fint
Blik for det Virkningsfulde i Valg og Behandling af Emner, en dyb
og varm Følelse satte Tidemand istand til at slaa an hos
Almenheden i en Grad, som det dengang maaske ikke vilde have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
