Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Fjeldbygning. (S. A. Sexe. 1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buskeruds, Jarlsberg og Laurviks, Bratsbergs, Nedenæs Amter og
Mandals Fogderi af Lister og Mandals Amt, og det Vestenfjeldske,
som strækker sig i en i det Væsentlige smal Strimmel fra
Lindesnæs til Varangerfjorden. Man har ogsaa en anden orografisk
Inddeling, hvorefter det her som Vestenfjeldsk betegnede adskilles i
to Dele, nemlig et Vestenfjeldsk, der strækker sig fra Lindesnæs
til Romsdalsfjorden, og et Nordenfjeldsk, hvortil henhører alt,
hvad der ligger nordenfor Dovre. Ved den sidste Inddeling tager
man Hensyn til, at Vandskillet løber i en væsentlig vestlig Retning
fra Aursuen Sø til Lesjevandet. I Modsætning til det
Nordenfjeldske kaldes det ovenfor som Østenfjeldsk betegnede ogsaa det
Søndenfjeldske.
Den østre Del af det østenfjeldske Norge, det er Flademarkerne
østenfor Kristianiafjorden og det længere nordpaa rækkende
Glommens Flodopland, Vormens Opland, Mjøstrakterne og en Del
af hvad der falder til Logen Elv, Kristianiadalen og Trakterne
vestenfor samme, Drams-Elvens Opland, Ringeriket og den nedre
Del af Bægna-Elvens Opland, hvad der af Jarlsberg og Laurviks
Amt ligger mellem Laagens nedre Del og Kristianiafjorden, samt
den sydlige Del af Jarlsbergs Fogderi vestenfor Laagen og den
sydlige Del af Bamble Fogderi har megen Lighed med det
mellemste Sverige, hvad enten man ser hen til Overfladens Højde
og Jevnhed, Højdedragenes milde Bølgeformer, Dalenes Vidde og
Længde, Elvenes Udvidelse til Indsøer eller til
Vegetationsforholdene. I Resten af det østenfjeldske Norge træffer man overalt
Klippekarakteren: oppe mod Fjeldene indknebne Dale, bratte Lier,
stejle Klippevægge, nøgne Fjeldknauser, mellem hvilke et
indskrænket, dyrkbart Areal, medens man længere nede mod Sydvest
træffer nøgne Klippehejer og et Virvar af knudrede Klippeknatter,
mellem hvilke et skrent og fattigt Jordsmon. I det Hele taget
kan man sige om den sydvestlige Del af det østenfjeldske Norge,
at det har Klippelandets Magerhed, medens det nærmer sig
Hedelandets Plathed og Ensformighed.
Det Vestenfjeldske er det mest klippige af det klippefulde
Norge. Denne Del af Landet bestaar dels af en talløs Mængde
Klippeøer, dels af en lige saa talløs Mangfoldighed af klippige og
bizartformede Udløbere fra Fastlandet, dels af trange og korte
Dalstrøg, som føre op til den nøgne Fjeldvidde. Naar undtages
Jæderen med nærmere Omgivelser og de smaa, spredte Strimler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
