Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Kystbygning. (A. Vibe. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øst sænke sig stejlt ned i Vefsenfjorden. Lovunen, Trænen med
sit Fjeld Staven, et Navn, som det med Rette fører, da det, seet
i nogen Afstand, ganske har Udseende af en i Havet staaende
Kjæmpestav. Hestmanden, under Polarkredsen, en enkelt, 1000
Fod høj, fra Havet sig hævende Klippe, af Skikkelse som en i
sin Kappe indhyllet Rytter, og flere andre. Her, mellem den
66de og 67de Breddegrad, ligger ogsaa den formodentlig største
Isbræ i Landet, Fonden eller Svartisen kaldet, der sender flere af
sine Forgreninger næsten lige ned i Havet. Den har en
Middelhøjde af omtrent 4000 Fod med et Fladeindhold af i det Mindste
18 til 20 Kvadratmile. Ogsaa i Lofotens, Vesteraalens og
Andenæs Fogderi — det eneste Fogderi i Riget, der kun bestaar af
Øer — er Kystens Højde og voldsomme Nedstyrten i Havet
mærkværdig og om muligt endnu mere overraskende end de
øvrige nordlandske Kyster. Flere af disse Øers Søklipper naa op til
en Højde af over 2000 Fod, medens de paa det faste Land ved
Fjordene i Helgeland og Salten ikke sjelden have en absolut Højde
af mellem 4 og 5000 Fod.
En anden Ejendommelighed ved de throndhjemske og
nordlandske Kyster er den Mængde af Bjerghuler, ofte af betydelig
Størrelse, der forefindes saavel paa det faste Land som paa Øerne
og i Særdeleshed paa de sidste. Saaledes Duehelleren,
Hardebakhullet, Halmøhulen, Ridsehullet paa Moskenæsø, hvor et Hul, der
ligner det paa Torghatten, men er mindre, gaar tvært igjennem
Klippen.
I det egentlige Finmarken, som begynder nordlig for
Tjeldsund (68° 35′), ere vel endnu de stejle Nedsænkninger mod Havet
de fremherskende; dog gives der her ogsaa mange Undtagelser.
Kysterne antage ofte en mildere Karakter. Øerne ere her i
Regelen større end længere sydpaa og Fjordene dybere, ofte skilte fra
hinanden ved smale Ejd. Øen Seiland naar en Højde af 3400
Fod og danner en over Øens Klippevægge nedhængende Bræ,
sandsynligvis den nordligste paa eller tæt ved Jordkuglens Fastland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
