Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norske Fiskeriers Ophav. (G. O. Sars. 1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lofotdistriktet ligger, som vi nu har kunnet paavise, en Eg af
fuldkommen lignende Beskaffenhed. Men i samme Forhold som
Lofotfiskeriet i Betydning staar over Aalesundsfiskeriet, i samme
Forhold viser ogsaa den nu opdagede Lofoteg en ganske anden
anseelig Udstrækning end Storeggen. Paa denne vidtstrakte, langs
Ydersiden af den hele, lange Lofotøgruppe og nordlig til Højden
af Tromsø sig strækkende Eg samt i det indenfor liggende
Kysthav skorter det ikke paa Rum, selv for saadanne uhyre Fiskebjerge
som de, der vise sig under Lofotøerne om Vinteren.
Der kan opkastes det Spørgsmaal, hvorfor netop Torsken og
beslægtede Rovfiske fortrinsvis vælge til sit Opholdssted saadanne
Punkter som de anførte, og hvorfor de ikke lige saa gjerne holde
til paa andre Steder af vort vidtstrakte Kysthav. Vi kunne
aabenbart her ikke lade os nøje med den ovenfor givne, enkle
Forklaring, at Havbundens Karakter paa de omhandlede Steder
frembyder en særegen Beskaffenhed. Vi maa ogsaa søge at forklare,
hvorfor en saadan Beskaffenhed af Havbunden kan udøve denne
mærkelige Indflydelse paa Torskemassernes Fordeling i Havet.
Det er ikke en blot og bar Tilfældighed, at de tvende
omtalte Indbugtninger i den submarine Barriere med sine brat
opstigende Egge ligeledes ligge i den umiddelbare Nærhed af de to
vigtigste Sildedistrikter. Sildens Forekomst og Fordeling i Havet
er, betragtet i sin Almindelighed, utvivlsomt alhængig af Aatens
Forekomst, og denne igjen af Strømforholdene i Havet. Hvor
forskjelligartede Strømninger komme til at berøre hinanden, hvor
der dannes de saakaldte Strømras, vil man altid finde Aaten
ophobet i enorme Masser, og det er væsentlig saadanne Steder,
Sildestimerne søge, for at fraadse i sin Yndlingsspise. Men nu er det
en Ting, som længe har været kjendt saavel af Fiskere som andre
Søfarende, at der netop paa saadanne Steder, hvor Havbankerne
have et brat Afhæld mod Dybet, saaledes som f. Ex. ved
Storeggen, i Regelen finder en særdeles stærk Strømsætning Sted, saa
at man ofte alene heraf med temmelig Sikkerhed kan bestemme
Eggens Beliggenhed. De forskjelligartede, ikke sjelden stik
modsatte Strømninger, som her mødes, frembringe paa Havets
Overflade skarpt begrændsede og iøjnefaldende Strømras, der i Uvejr
give Foranledning til farlige Braadsøer.
Allerede for nogle Aar siden, da jeg paa en af mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
