- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
112

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den norske Flora. (N. J. Andersson. 1877)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den norske Flora.

(Af Prof. Andersson.)[1]
————


Norges Flora er i det store Hele ensformig. Gnejs, Granit og
lignende haarde Bergarter danne Hovedmassen af Fjeldgrunden og
have, ligesom Leren, en Vegetation, der væsentlig udgjøres af nogle
faa Arter, hvilke ere selskabeligt udbredte i umaadelige Masser.

Men Forholdene blive anderledes, naar man kommer paa løsere
Grund. I Fjeldtrakterne findes Oaser af forvirrende Skifer, som
ofte ligne Blomsterhaver midt i de lyng- og lavklædte Fjeldørkener.
Her har den arktiske Flora sit Hovedsæde. Den ligner i høj Grad
Nordgrønlands og Spitsbergens og karakteriseres i Særdeleshed af
Arter, der ere udbredte i Mængde, saasom Dryas octopetale, Salix
recticulata, Carex rupestris, Thalictrum alpinum. Denne Skiferflora
har overalt et temmelig let gjenkjendeligt Præg; den taaler ikke
milde Vintre. Naar Fjeldene ligge for nær Havet, er Skiferen
fattig paa Væxtarter, og saadanne arktiske Blomsteroaser findes
derfor fortrinsvis og rigest i de Strøg, som de højeste Fjelde og de
højeste Isbræer beskytte mod den for dem skadelige Søluft, der
føres ind over Landet af de herskende Sydvestvinde.

Saaledes findes f. Ex. en Koloni af arktiske Væxter østenfor
Folgefon i Hardanger; i Lom, Vaage og Dovre er en rig arktisk
Flora, beskyttet imod Havet af Justedalsbræen og Jotunfjeldene.
Først i Salten og i Wirijaur, i Luleå Lapmark, finde vi igjen en
udpræget arktisk Flora, og her møde store Bræer og høje, mod
Havet beskyttende Fjelde. I Alten findes endelig en rig arktisk
Flora østenfor Lyngens store Iser og Fjelde.

Himmelvidt forskjellig fra den arktiske er en anden Gruppe Væxter,
som ligeledes skyr Kystklimaet, skjønt den optræder baade østenfor
og vestenfor Fjeldryggen, nemlig den boreale. I tørre, varme
Stenstrækninger under bratte Fjeldvægge finder man i de sydlige, lavere
Trakter ofte Buskadser af Hassel, Alm, Lind og andre ømtaalige
Løvtræer. En rig Afvexling af Buske og Urter, som ville have


[1] Af et Foredrag ved det svenske Videnskabsakademis Aarsfest 1877.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free