Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vasdragene i Norge. (L. K. Daa. 1859)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan paa begge Maader bestemme Dalenes Løb. Enhver Dal
gjennemstrømmes af sin Elv og har Højder langs dens Bredder. Det
er dog den langs Elven eller Indsjøen liggende Strimmel af
Dalbund, som for Beboerne er vigtigst. Her forener sig den
frugtbareste Jordbund med det varmeste Vejrlag. I Norge er det
hovedsagelig kuns her, at der findes Beboelse og Jordbrug. Højderyggen
imellem Elvene og Dalene kaldes Fjeld, Aas eller Hej i forskjellige
Egne af Landet. Men det er ikke mange Steder, at den er lav
nok til at dyrkes, saaledes som naturligvis finder Sted i den bedste
Del af Sverige og Finland.
Vandsystemet er ogsaa en af Skandinaviens største
Særegenheder. Paa ethvert Landkaart vise sig de store svenske Indsjøer,
af hvilke Veneren (108 geogr. Kvadratmile), Vettern (36 geogr.
Kvadratmile), Mälaren og Hjelmaren høre til de betydeligste i
Europa. Lige saa udmærket fremhæver sig den Række af høje
Fjeldvande, som langs Lapmarken ligge lige under Rigsgrændsen.
Man ser let paa Kaartet, at de laveste Egne i Fjeldmassen ere
mest opfyldte med Ferskvande; fra Højfjeldene har Vandet lettere
skaffet sig Afløb. Norge har altsaa de færreste og Finland de
fleste. Svenske Geografer have antaget, at af Norges Overflade er
en tyvende Part bedækket med Ferskvand, af Sveriges en ottende
Part og af Finlands en tredje Part.
Disse Talstørrelser kunne ikke gjøre Krav paa Nøjagtighed,
da hele Norge endnu ikke er opmaalt, ja flere af vore Fjeldørkener
ikke engang berejste. Desuden er en stor Del af Indsjøerne saa
smaa og deres Antal saa umaadeligt, at en nøjagtig Beregning vilde
være et overvættes Arbejde. Enhver, som har rejst meget her eller
gjennemgaaet de over den opmaalte Del af Landet udgivne Kaarter,
vil have seet, at der neppe findes nogen Bygd, ja knapt mange
Gaarde, som ikke have Sjøer og Tjern inden sine Enemærker. Vi
ere saa vante til i det mindste at have Udsigt til et Vand, at vi
neppe kunne erkjende noget Landskab for smukt, som ganske savner
en blaa Flade.
Men da Indsjøernes Form og Størrelse bero paa Bjergdannelsen,
er det en Selvfølge, at Norge med sine smale, dybe Fjeldkløfter
ikke kan have en saa stor Flade af Ferskvand som Nabolandene
med sine mere udbredte og udstrakte Dalbunde og Fjeldmarker.
Kun hvor Norges Højfjelde udvide sig til en Art ujevnere Flade,
findes nogle brede Sjøer, saasom Fæmun og Røsvand, paa Grændsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
