Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfatningens Grundtræk. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kongelige Familie undtagen, — samt at udnævne fem Revisorer,
der aarligen skulle gjennemse Statens Regnskaber. I Henhold til
de Oplysninger, som tilvejebringes herved, samt ved den
Repræsentationen forbeholdte Ret til at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen,
kan Odelsthinget beslutte Sagsanlæggelse mod Statsraadets eller
Højesterets Medlemmer for Embedsforbrydelser. Saadanne Sager
afgjøres i første og sidste Instants af den saakaldte Rigsret, der
bestaar af Lagthingets Medlemmer samt Højesteret. I Rigsretten
har Lagthingets Præsident Forsædet, og af dens Medlemmer kan
den Anklagede forskyde indtil en Tredjedel, dog saaledes at Retten
ikke kommer til at bestaa af mindre end 15 Medlemmer. I disse
Sager kan Kongen ikke udøve sin Benaadningsret anderledes end
ved at fritage for idømt Livsstraf. Odelsthinget kan ogsaa for
Rigsret anklage Storthingets Medlemmer for Forbrydelser, de som
saadanne maatte begaa. Blandt de Midler, Repræsentationen har
til, foruden paa de angivne Maader, at indvirke kontrollerende og
bestemmende paa den offentlige Styrelses Gang, maa nævnes den
vistnok i Grundloven ikke omtalte, men i Praxis optagne
Anvendelse af Adresser, Anmodninger til Regjeringen og motiverede
Dagsordener, — Midler, hvorved man har søgt at afhjælpe den
Mangel paa Adgang til let og jevn Samvirken mellem Storthing og
Regjering, der er en Følge af, at Statsraaderne ikke have Adgang
til at deltage i Storthingets Forhandlinger.
Den udøvende Magt er hos Kongen, som til den Ende selv
vælger sig et Raad af norske Borgere, som ikke ere yngre end
30 Aar. Dette Raad skal i det mindste bestaa af to Statsministere
og syv andre Medlemmer. Ligeledes kan Kongen beskikke en
Vicekonge; denne Post kan dog ene Kronprindsen eller dennes
ældste Søn beklæde. Under Kongens Fraværelse føres Rigets
indvortes Bestyrelse i Kongens Navn og paa hans Vegne i de
Tilfælde, han selv foreskriver, af de i Norge værende
Statsraadsmedlemmer, mindst fem, hvorhos der hos Kongen, naar han opholder
sig i Sverige, er en norsk Statsraadsafdeling, bestaaende af en
Statsminister og to af Statsraadets Medlemmer, hvilke sidstnævnte aarlig
skifte. Alle Andragender fra norske Borgere til Kongen skulle først
indleveres til den norske Regjering og forsynes med sammes
Betænkning, forinden de afgjøres. I Almindelighed maa ingen norske
Sager afgjøres, uden at den i Norge værende Regjerings Betænkning
er indhentet, med mindre vigtige Hindringer maatte forbyde dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
