Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det norske Vejvæsens Udvikling før 1814. (Y. Nielsen. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjørevej, nemlig fra Bergstaden til Hougsund i Eker, hvorfra den
siden fortsattes ned til Bragernæs — altsaa i Aarene 1625—30.
Dens Vedligeholdelse paalagdes Almuen i Sigdal, som derover førte
stærk Klage, ligesom i det Hele Forandringen fra Rideveje til
Kjøreveje mødte megen Modstand paa Grund af de større Byrder.
I 1665 blev der ansat to General-Vejmestere til at sørge for
Nybygningen af Veje — Embedsmænd, der endnu langt senere mødtes
med megen Uvilje, saa at en General-Vejmester i det Trondhjemske
omkring 1740 klager over, at «saa vel i de store Gjæstebud som i
Ølkipperne tykkes den sig den bedste Orator at være, som bedst
kan paafinde de elokventeste Ord at gjennemhægle
General-Vejmesteren og fælde Dom over ham for at faa den Bestilling ophævet».
Disse General-Vejmestere fik paa de letvindteste Steder anlagt
Kjøreveje. I det samme Aar 1665 fortæller allerede en af dem,
at der nu kunde kjøres med Vogne fra Akershus til Kongsberg og
Laurvig og flere Steder, hvilket dog vel er noget overdrevet;
ialtfald har vel noget af dette Arbejde været udført tidligere. Det
siges saaledes i Beskrivelsen over Kristian den Femtes Rejse i Norge
i 1685, at Vejene mellem Laurvig og Tønsberg og Akershus og
Bragernæs var fremkommelig med Vogne — altsaa neppe mellem
Tønsberg og Bragernæs. Forøvrigt kjørte Kongen med Vogn
mellem Kongsvinger og Elverum. Hvorledes det ellers var at rejse
i Norge paa den Tid, kan sees af, hvad der i denne
Rejsebeskrivelse fortælles om Vejen mellem Kongsvold og Drivstuen: «Derpaa
følger et forfærdeligt og meget højt og stejlt Bjerg, hvor man af
Siden af oprider, havende paa den ene Haand dette forfærdelige
Fjeld og paa den anden Side aldeles intet uden at se neder af en
Præcipice, ligesom udi Afgrunden, og er denne Vej, som saaledes
paa Kanten langs op ad Bjerget er indhugget, saa smal, at neppe
en Hest uden Fare kan passere den anden, saa at om man med
Hesten kom til at falde og udenfor denne smale Vej, som lettelig
ved Uagtsomhed sig kunde tildrage, maatte komme, ganske ingen
menneskelig Redning skulde være. Naar man denne Højde opkommen
er, faar man paa samme Maade neder igjen, og saa kontinuerligen,
indtil man kommer til Drivstuen, ej andet end en Klev op og en
anden neder, som varede saa nær halvanden Mil, hvor man næsten
6 Timer maatte tilbringe at passere, og er det somme Steder saa
stejl at ride, at Hesten faar at sætte sig paa Rumpen og glide
neder, og naar man skal opad igjen, at Rytteren faar at staa af,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
