Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. I. (Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allerede i det 16de Aarh., da Oslo ved et af de svenske
Herjingstog var gaaet saa godt som aldeles op i Flammer, fremkom derfor
ogsaa en Plan til at flytte Byen nærmere ind under Fæstningen,
over paa den anden Side af Elven, paa den skovbegroede
Udmark under Gaarden Aker, som kaldtes Akershagen, hvor den
ældre Del af Kristiania nu ligger, og et kongeligt Paabud blev
ogsaa herom i 1567 udfærdiget, men paa Oslos Borgeres
indtrængende Forestillinger atter tilbagekaldt. Under Kristian IV blev
Planen imidlertid gjenoptaget, og da en ny Ildebrand den 17de
August 1624 lagde Oslo i Aske, blev Flytningen foretaget, efterat Kongen
under et Ophold paa selve Stedet i Slutningen af September havde
udmaalt Tomterne for det nye Anlæg og givet det Navnet Kristiania,
samt udkastet Planen til de Befæstninger, som skulde omgive Byen.
Nogen synderlig Fremgang i Kristianias Trivsel var dog længe ikke
at mærke, og det uagtet man forsøgte ved Privilegier, navnlig paa
Bekostning af de nærmest liggende Ladesteder, at samle Handelen
her. Endnu ved Begyndelsen af indeværende Aarhundrede talte
Byen ikke mere end 8931 Indvaanere, eller meget mindre end
Bergen med dets 18,081 Indbyggere, og kun ubetydeligt mere
end Trondhjem, der talte 8,832 Indvaanere. Det var først efter
Adskillelsen fra Danmark, at der begyndte en raskere Fremgang,
som især i de sidste Tiaar har taget meget stærke Skridt. Nogle
statistiske Data ville belyse dette. I 1829 var Læstedrægtigheden
af Kristiania Handelsflade 3,290 Kom. Læster, i 1873 var den steget
til over 43,000 Kom. L. eller mere end det trettendobbelte.
Bygningernes Assurancesum var i 1827 tilsammen 924,000 Spd., i 1874
tyve Gange saa meget, nemlig nær 18 ¾ Millioner Spd. I 1824
udgjorde Kristiania Toldintrader 268,000 Spd., i 1873 1,463,000 Spd.
eller over det femdobbelte. Byskatten udgjorde i 1831 27,000 Spd.,
i 1874 derimod 213,000 Spd. Den skatbare Indtægt steg i Aarene
1864 til 1874 fra 4,118,000 til 7,335,000 Spd. og den skatbare
Formue fra 15 ½ til 31 ½ Million Spd. Mest iøjnefaldende træder
dog Byens Udvikling frem, naar man sammenligner den snevre
Plads, som den i Begyndelsen af Aarhundredet indtog, med dens
nuværende Udstrækning, da den ikke blot til Søsiden fra Bjørviken
af har strakt sig til begge Sider og omfattet paa den ene Kant
Oslo, paa den anden Pipervikens Havne, men navnlig op igjennem
Akersdalen har bemægtiget sig et vidtstrakt Rum, i Nordøst mest
Arbejder-Forstæderne, lige i Nord Fabrikbyen langs Akerselven, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
