Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. II. (L. Daae. 1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nye Træhuse, men endog Befaling til, at de i Tillid til den givne
Tilladelse opførte ufortøvet skulde nedrives.
Den Del af Kristiania, som baade synes at være bleven først
bebygget og længe havde de fornemste Beboere, er Strøget nærmest
Havnen og Slottet. Endel af disse gamle Hovedgader, de, som
omgave Kvartalerne paa Fæstningsglaciet, ere nu aldeles forsvundne,
andre, som de nedre Strøg af begge Slotsgaderne, høre forlængst
til Stadens mindst befærdede Egne. Derimod boede den fattigere
Befolkning «oppe i Byen», og endnu i flere Menneskealdre
betragtedes Voldgaderne som de mindst anseelige Dele af det gamle
Kristiania.
Af Stadens ældste Torv findes endnu tydelige Spor. Den
gamle mærkelige Bygning paa Hjørnet af de nuværende
Raadhus- og ØvreSlotsgader, der i Begyndelsen af vort Aarhundrede var
Kommandantbolig, derpaa overlodes Universitetsbibliotheket, og nu
er Lokale for det militære Sygehus, strækker sig ikke lige til
Gadehjørnet eller det Punkt, hvor Fortsættelsen af Slotsgadens østre og
Raadhusgadens nordre Sidelinje vilde skjære hinanden, men danner
indenfor dette Punkt en retvinklet Indskjæring. Ogsaa paa Sydsiden
af Gaden var en lignende Indskjæring, hvoraf ogsaa den gamle
Gaard, som nu tilhører den tekniske Forening, bærer Spor. Her
fremkommer saaledes en ikke saa ubetydelig, om just ikke aldeles
kvadratisk Plads. Denne Plads dannede Byens Torv i det syttende
Aarhundrede og benyttedes som Markedsplads endnu langt ind i
det attende. Paa dette Torv saaes i gamle Dage en «Vandkunst»,
hvortil Kristian den Fjerde selv havde skjænket en Sum Penge, og
fra hvis Vandpost Borgerne mod en passende Betaling fik Tilladelse
til at lede Vandet hjem i sine Gaarde. Som en Levning fra gamle
Dage stod lige til for femti Aar siden Byens Gabestok paa denne
Plads, og Kagstrygninger foregik her, indtil denne Straf blev
afskaffet.
Paa den Tomt, som i næsten hundrede Aar (siden 1773)
vansiredes ved den uskjønne Artilleristald eller «Prindsestalden«, saaledes
benævnt efter Prinds Karl af Hessen, Frederik den Sjettes
Svigerfader og dengang kommanderende General i Norge, stod fordum
Kristianias ældste Kirke, «Trefoldighedskirken», med tilhørende
Kirkegaard.[1] Bygningen, der tillige blev Stiftets Domkirke, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
