Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania. III. (J. N. Wilse. 1790)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og begge Fløjene forbundne med et Jerngitter med Stenpiller,
hvorpaa der staar Vaser».
Om Indbyggernes Levevis dengang sammenlignet med tidligere
Dage heder det: «I den Stue, hvor smaa Ruder i lave Vinduer i
Forening med den brune Træfarve paa Loftet og Væggene gjorde
Aftens Tusmørket allerede til Nat, hvor gamle Bedstefader sad i
sin store Lænestol for et eller to tykke Tællelys staaende paa Bordet
ved en stor enkelt Kakkelovn eller Kamin, og med Piben i den
ene Haand og den store Sølv-Ølkande i den anden drak den
fremmede Ven til, som trinede nærmere paa det med Sand og friske
Granbær bestrøede Gulv, — i den Stue, siger jeg, oppebier nu til
selvsamme Tid paa Dagen hans Sønnesøns Sønnesøn en halv Snes
moderne Venner paa en før kaldet Kanope, nu Sofa, Ottoman,
eller hvad Navnet bliver paany med det første; deraf ser han hen
over det i Marmor-Ruder bemalede Salsgulv sig selv i de lange
kostbare Spejle, hvis Forgyldninger ophøje end mer Væggenes
lyse Farver; Marmor-Konsoler ser man paradere under Spejlene og
paa dem Buster eller Statuer, vel af Gips, men at se til som Guld
eller Marmor. De høje Vinduer skulde formedelst de store Ruder
meddele alt det Lys, Dagen endnu har tilovers, dersom ikke de
øverst i Skyer sammenlagte Gardiner bedækkede den Himmel, der
sees over Husene paa den anden Side Gaden; dog under den
skinnende hvide Gipshimmel i Stuen hænger en Lysekrone af Glas som
Krystal, hvis mange Voxlys lover Dag i den mørkeste Aften. De
fremmede Herrer komme, man rangerer sig ved den opvarmende
Pyramide, som er bekronet af en glindsende sort Cupido, og man
smaadrikker af korstbare, skrøbelige Kar, hvad Ost- og Vestindien
sender os til Tids og Sundheds Spilde efter Modens strenge
Befalinger».
Kristiania havde dengang henved 10,000 Indbyggere, og
blandt disse fandtes 8 Trælasthandlere, «som ere de mest formuende»,
110 Kjøbmænd, 242 Haandværksmestere, 220 Høkere, Øltappere,
Skippere og Vognmænd og 31 udenbyes Borgere, som her havde
taget Borgerskab. Af de forskjellige Slags Haandværksmestere var
der 30 Skomagere, 27 Skræddere, 12 Bagere osv., men kun 1
Bogtrykker og 1 Boghandler og ingen Kobberstikker eller
Kobbertrykker hverken her eller noget andetsteds i Norge. Levnetsmidler
vare omtrent i samme Pris som i Kjøbenhavn, undtagen Melk, Vildt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
