Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Et Besøg i Storthingsbygningen. (Aftonbladet. 1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Talere ved en højtidelig Lejlighed i 1869 beklagede sig over: at
hver Gang han aabnede sin Mund, blev der en saadan Støj, at han
ikke kunde høre, hvad han selv sagde. Den eneste rhetoriske
Genre, som for Øjeblikket ikke har nogen Repræsentant, er den
pathetiske — det vil sige som konstant Stil betragtet. For øvrigt
har man et Udvalg af en, om end ikke kvalitativt, saa idetmindste
kvantitativt taget særdeles rig Beskaffenhed.
*
IV.
Man vil af det, som her er sagt, faa det Indtryk, at det norske
Storthing i det Hele og Store taget fører hvad man kunde kalde
et roligt borgerligt Liv, der undertiden endog nærmer sig det
trivielle. Men fordi om det ikke til Hverdags slider paå de store
Principer, har det dog ikke glemt disse. Der findes her som i
enhver større Forsamling nogle, som i aandelig Forstand leve fra
Haanden til Munden, og man kan sidde Time ud og Time ind —
ja Dag ud og Dag ind — og høre paa Forhandlingerne og indbilde
sig, at man bivaaner et Amtsformandskabsmøde. Men saa en vakker
Dag glider Strømmen ind i en ny Fure, og inden man ved et Ord
af det, har man en Debat, hvori Folkets sjælelige Liv med sine
Brydninger, Længsler, Tvivl og Bekymringer kaster sin Reflex. Da
mærker man, at man sidder i et vaagent, politisk interesseret,
fuldmyndigt Folks nationale Forsamling, og man forstaar, at ligesom
det norske Storthing kan være stille og hverdagsligt, naar det
gjælder de praktiske Hverdagssager, saa kan det ogsaa, naar det
paakaldes, rejse sig i Højde med enhver stor og betydningsfuld Tanke,
som fremstilles til dets Overvejelse.
Til det rolige, stilfærdige Præg, som Forhandlingerne sædvanlig
bevare, bidrager det ikke lidet, at man er ganske fremmed for den
Skik eller rettere Uskik, gjennem Tilraab og mere uartikulerede
Bifalds- og Mishagsytringer at opmuntre eller tirre Talerne. Fra
Repræsentanternes Bænke fornemmes aldrig saa meget som det
beskedneste «Hør». Det højeste, hvortil man kan gaa, er en
undertrykt, øjeblikkelig Latter over en frivillig eller ufrivillig Pudserlighed.
End mindre falder det Almenheden paa Tilhørerpladsene ind at
forvexle Storthingssalen med en Theatersalon. I Løbet af de sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0175.html
