- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
174

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ladegaardsøen. (A. Munch. 1849)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Man tro ikke, at det først er den nærværende Slægt, der har
opdaget Ladegaardsøens Naturfortrin eller paaskjønnet dem. De
Rige og Mægtige blandt vore Forfædre viste allerede tidligt i
Valget af deres Boligers og Landsæders Beliggenhed en saadan Sands
for skjøn Omgivelse, at man kan være temmelig vis paa at finde
deres Herresæder eller Klostre eller større Gaarde anlagte paa
dominerende Steder eller i Situationer, som Naturen paa en eller
anden Maade har favoriseret. Intet Under at altsaa Ladegaardsøen
eller Bygdø,[1] som den før Reformationen kaldtes, allerede i Norges
første Middelalder var en Gjenstand for de Mægtiges
Opmærksomhed, beliggende, som den var, med al sin Frugtbarhed og al sin
Skjønhed i Midtpunktet i et af Landets mest dyrkede og civiliserede
Bygdelag, ligeoverfor Kongestaden Oslo. Og ingen Ringere faldt
Bygdø tildel end Norges Konger selv; ja endog disse fandt Øen
for mild og for skjøn for deres barske Idrætter og skjænkede den
derfor som Livgeding til deres Dronninger, hvis Krones skjønneste
Perle den siden længe blev. Blandt disse skjønne, højbaarne Fruer,
der holdt deres Sommerhof i Bygdøs grønne Lunde, nævnes
Euphemia, Haakon V.s ædle Dronning, hun, som søgte at bringe
Riddertidens skjønne Romantik og poetiske Duft over i de raa
norske Sæder og til den Ende lod en varmere Himmels sødere
Blomster, hin Tids Ridderromaner og Kjærlighedssagn og
Troubadourernes bløde Sange oversætte i det harniskklingende Oldnorsk
og udbrede blandt Folket, hvor de fandt megen Gjenklang. Mangen
skjøn Sommeraften har hun da vistnok med sine Fruer og Jomfruer,
med sine Pager og belevne unge Riddere, med sine Digtere og
Forelæsere lejret sig paa en af de mange dejlige Odder, der stikke
ud i Søen, og der, omgivet af rig Løvpragt og duftende vilde


[1] I sin Beskrivelse over Norge i Middelalderen antager P. A. Munch, at Bygðey
egentlig var en Halvø, men blot forbundet med Fastlandet ved et smalt og lavt
Eid. N. Nicolaysen (Norske Samlinger II, 313) mener, at dette dog ikke bestyrkes
ved Jordsmonnets Beskaffenhed, da den Hals eller Jordstrimmel, som ligger mellem
Frogner- og Bestumkilen, højst sandsynlig blot hidrører fra opskyllet Sand eller
Grus, som de trende derværende Elve, Frogner-, Skøyens- og Holmenelv, har ført
ned til det oprindelige Sund. Naar man derhos lægger Mærke til det lave Eid,
som imellem Karenslyst og Dronningbjerget strækker sig omtrent fra Øst til Vest
tvers igjennem Ladegaardsøen, bliver det endog rimeligt, at denne oprindelig har
bestaaet af to Øer, nemlig den større Del, som ligger Syd for nævnte Eid og
sandsynligvis har været den egentlige Bygdø, og den nordlige, mindre Højde, med næsten
ligeløbende Sider og mod Nord begrændset af Bestumkilen. (N. Saml. II.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free