Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solør. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skovene lede meget ved denne Trafik. Thi Kontrakterne vare gjerne
saaledes stipulerede, at der kunde hugges saa smaat, at det ofte ikke
lønnede sig at drive Tømmeret frem. Alligevel blev der hugget;
thi Forpagteren havde gjerne solgt betydelige Kvanta til
Lastehandlerne under Ansvar af Mulkt; og for at undgaa denne hug han
da ned for Fode, saalænge der blot blev en Stok saa stor, at den
kunde blive mærket. Ved denne Fremgangsmaade tabte alle Parter.
Nu er det blevet noget stilfærdigere i Udhugsthandlerne; men de
drives dog endnu. Man kan forøvrigt ikke absolut fordømme
Udhugsthandlerne; thi det er uomtvisteligt, at den Ene kan være langt
dueligere til at drive Tømmer end den Anden og udbringe mere af
det. Men det er Sagen at faa det Hazardøse og ofte Uvittige
bort af Kontrakterne.
Den lette Adgang til at slaa sig op har naturligvis ogsaa sin
Indflydelse paa Folkekarakteren. Hvor Dygtigheden udelukkende
betinger den ekonomiske Stilling, kan der ikke være Tale om noget
Aristokrati hverken blandt Bønder eller Andre. Er der en Slægt,
som er bleven formuende, ser man hyppig, at Børn eller
Børnebørn synke ned til Husmandsklassen, og omvendt. Man kan derfor
med fuld Grund sige, at er der nogensteds i Verden, hvor
Demokratiet er rent, saa er det her i Solør. Men det er tillige et
oplyst Demokrati. Thi hvorvel Folkeoplysningen her ikke staar højere
end andetsteds, saa viser sig dog strax en mærkelig Trang til
Oplysning, saasnart en Mand begynder at slaa sig op; og bliver han
selv for gammel til at lære noget, inden Lykken føjer ham, saa er
det dog vist, at han søger at skaffe sine Børn saamegen Lærdom
som muligt, og ofte uanseet hvad det koster.
Denne Agtelse for Kundskaber i Forbindelse med Solungernes
medfødte omgjængelige Væsen gjør dem særdeles behagelige for
de Embedsmænd, som komme til Distriktet. I Begyndelsen ser
man ofte helt komiske Scener, naar Folk, som ere vante til andre
Forhold og andre Sæder, flytte ind i denne Republik, hvor et
Øgenavn eller en bidende Bemærkning sidder ligesaa løs som Kniven
hos Valdersen. Men det giver sig dog snart, og ere de ikke altfor
skakkjørte, ende de altid med mere eller mindre selv at blive Solunger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
