Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Baadfart nedad Glommen. (Jørgen Gjerdrum. 1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den første Dagsfart var uden Sammenligning den mest
interessante og pikante Del af Farten. Baaden tog stadig af de hurtige
Svingninger og Strømmens Brændinger saameget Vand ind over
Æsingen, at en af os altid maatte øse, for — som det heder i
Nordland — at «tørke» den. Vi have ogsaa den Dag de tre
egentlige Fosse at passere, nemlig Vetle (Lille-) Fossen,
Urstrømmen og Barkalden, i Lille Elvedalen. Den første passerede vi
med fuld Besætning i Baaden; men det saa alt andet end hyggeligt
ud. Rorskarlen advarede os bare om at «sidde stille» i Baaden,
saa skulde det ikke have nogen Nød, om vi end syntes, det bar
noget galt afsted. Og nogen Nød havde det ikke, skjønt det var
mærkværdigt at fare ligesom paa en brat Bakke af Vand, hvor
Bundens store Stene gled under os med en uhyre Fart. Ved
Urstrømmen gik tre af os ud og spadserede en halv Fjerdingsvej efter
Rorskarlens Opfordring, væsentlig for at lette Baaden, der i
Grunden var overlastet, og gjøre den mere haandterlig i det krappe
Farvand. Baaden havde da i denne Strøm kun to Mands
Besætning, saa at den forholdsvis flød let og højt; men fra Stranden
saa det helt farligt ud, hvorledes den vippede omkring mellem de
store Stene i den skummende og flydende Strøm. Ved begge disse
Strømme eller Fosse er forøvrigt Elven sammenkneben og dyb,
saa at den dygtige Rorskarl ikke resikerer at støde imod Bunden,
som er det farligste Uheld. Ved Barkalden er et lodret Fald paa
6—8 Fods Højde, som man ikke kan fare ud over, hvorfor Baaden
bliver kjørt eller trukket forbi Fossen i en 3—400 Alens Længde.
Denne Fos ligger en kvart Fjerdingsvej nedenfor Urstrømmen, og
Sagnet fortæller, at den med Baad er passeret af en Rømningsmand,
som flygtede ud over Fossen, efter at han havde bundet sig fast i
Bunden af Baaden, som nemlig kastes omkring saa voldsomt af
Vandet, at ingen kan holde sig oprejst deri endog i de almindelige
større Stryg, og vilde kastes ud, om han sad paa Tofterne i en
slig Fos. Man fortalte ogsaa, hvorledes flere Tømmerflødere vare
omkomne i denne Fos, da de først i Urstrømmen havde mistet sine
Stager og Baadshager, saa at de manglede alt Styre paa Flaaden
og nu dreve ud i Fossen, hvor Flaaden sloges istykker og de alle
druknede.
Vi kom første Dags Aften sent ikke længer end 5 Mil og
maatte overnatte paa den ensomme, men prægtige Gaard Atneosen,
hvor man gjæstfrit modtog de Rejsende. Vi vare nemlig opholdte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
