Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tømmerkjørsel og Mærkning. (N. R. Østgaard. 1858)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke hans egen. Forresten ejer han nok Hest selv; Manden er nemlig
en af Bygdens Matadorer, Tømmermærker og Gaard- og Skovejer
tillige; men at han for denne Rejse bruger Skyds, kommer deraf, at
han vilde spare sin egen Traver, der om et Par Dage skal trække
ham ind til Byen. Da skal han, som Fuldmægtig for Byens første
Lastehandler, ind og aflægge Regnskab for sine Tømmerkjøb, og
vel har han ogsaa lidt Affærer for egen Regning. Hvis nogen
forresten vil vide noget om Manden, saa er han oprindelig en
Husmandssøn unden Gaarden Myklabu, blev Skriverkarl, drev
Inkassationer, skrev sig Møglebo, kjøbte Skovteige og blev en holden og
betroet Mand.
Den sidstforløbne Nat laa han hos Landkræmmeren, Lars Bø,
hvis Tømmer han skal mærke — thi Lars Bø har ogsaa andet at
sælge end Kaffe og Bomuldstøjer. Og der tilbragte han vel en
hyggelig Aften ved Polskpasbordet sammen med Lensmanden og
Hr. Pedersen paa Sundstad, og forinden han idagmorges rejste
ud, havde han med den gjæstfri Vært og kloge Handelsmand en
privat Konference, hvis Indhold ikke er bleven bekjendt. At han
nu i denne tidlige Morgenstund udsætter sin Næsetip for den bidende
Nordost-Sno paa Isen, har ingen anden Hensigt end at mærke det
ommeldte Tømmer, hvoraf et Hundrede Tylvter alt er fremdrevet
til Elvebredden. Det skal være gildt, grovt Tømmer, Gran og Furu,
som Principalen bør have, førend nogen anden kommer og faar
Fingre i det.
Kulden er skarp; af Hestens hurtige Aandedræt fare hvide
Dampskyer i uafbrudt Strømning langsmed dens Sider og lægge
sig som Rim paa den Rejsendes Pelts, Haar og Skjæg. «Har du
Næsen din endda, Gut?» spørger han Skydsgutten. «Ja», svarer
denne, uden at give videre Besked om, at han har sørget for
Bevarelsen af dette Lem ved uformærket at stikke det ind mellem de
lange Peltshaar paa Mandens Ryg.
Efterat have kjørt et Stykke, komme de til en Eide med
Smaaskov, hvor Vejen gaar over, da den ikke følger Elven, som paa
dette Sted, indklemt mellem stejle Fjeldvægge, danner en Fos.
Her kan ikke kjøres saa fort for Bakkers og Staups Skyld. Da
siger Gutten pludselig: «Aa kjære, faar jeg sidde fremi Slæden?»
«Hvad skal det betyde?» spørger Peltsmanden barskt. «Jo, der
er et Par Ulve efter os». Tømmermærkeren vender sig om og ser
virkelig et Par lodne Individer af den nævnte, lidet yndede Dyreart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
