Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Gudbrandsdalen. (P. Botten-Hansen. 1853)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudbrandsdalen.
(Af P. Botten-Hansen.)[1]
*
Vi skulle begynde med Lom, der, som det heder, «ligger
nordenfor Folkeskikken». Præstegjældet er saa frugtbart, at man
kunde kalde det Gudbrandsdalen Kornkammer. I et hedt Aar
med Solskin avles saa meget Korn, at Beboerne kunne brødføde
sig selv i to-tre Aar. Her behøves ikke andet end Solskin til et
godt Aar; thi Regnen erstattes ved Vanding, idet Elvene og
Bækkene gjennem ofte meget bekostelige Vastag ledes hen over
Agrene. Derfor har ogsaa Lomværingen det Mundheld: «Naa
Vorherre gje os Solskjen, saa held me os sjøl Reign». Et Vandaar
– Regnaar — er saaledes en stor Ulykke, ikke alene for
Lomværingerne selv, men ogsaa for de tilstødende Bygder, især
Læsjeværingerne, der hos dem ellers kunne bøde paa Kornmangelen
hjemme. Den Overflødighed, som Jorden ellers i Almindelighed
skjænker sine Dyrkere, gjør disse noget selvgode og stolte. De
leve noget afsondrede, og uagtet de i Dannelse staa langt tilbage
for de andre Gudbrandsdøler, betragte de dog disse med samme
Medlidenhedsmine, som Kineserne betragte Europæerne. De føle
godt, at de ere sig selv nok, og at de ikke behøve at trænge til andre.
Heri maa de da ogsaa bestyrkes derved, at Færdesmænd bringe alt
i Huset til dem. Læsjeværingen bringer dem Sild, Fisk og Salt
og tildels Jern, hvilke Varer han borttusker mod Korn;
Vaageværingen bringer dem Gryder og Klæberstens Kakkelovne;
Faabergingen Spidsslæder, Knapper, Bjælder og andet Støbegods,
Vardølen Karder og Glasvarer osv. Naar disse Handelsrejsende komme
i Huset til Lomværingen, lader han strax, som om han er vel
forsynet med alting. Han betragter dem. med en vis Mistro og vil
ingenting kjøbe, førend han «blir kjendt me di fremmande Karom».
De Handlende maa give sig i Snak med ham om hans
Familieforhold, og naar han da faar Anledning til at udkramme sin
Velstand, lader han al Tilbageholdenhed fare. Han bærer frem sine
drabelige Fleskeskinker og sit treaarsgamle Øl, hvoraf en halv Pot
[1] Illustreret Nyhedsblad for 1853, S. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0241.html
