Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalen. (P. Botten-Hansen. 1853)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der af de Forsvundnes hjemvendte Hund var bragt paa Spor efter
dem. For en større Mærkværdighed kan det nu ansees, at Gausdal
har frembragt en af Norges største Profeter, idetmindste den største,
Gudbrandsdalen nogensinde er bleven lyksaliggjort med. De Fleste
vide vistnok, at jeg her mener Vis-Knut. Denne Mand, der i sin
Barndom neppe havde lært at læse, blev med Et givet en
Framsynthed og en Magt over de fysiske Kræfter og Aandeverdenen,
der gaar aldeles til det Utrolige. Aanden — om den var god eller
ond, ved man ikke — kom over ham, just som han sad og spiste,
og fra det Øjeblik af blev han alvorlig, mørk, hemmelighedsfuld
og taalte aldrig Hue paa sit Hoved. De Syge helbredede han ved
Hænders Paalæggelse; de Bestjaalne fortalte han uden videre, hvem
Tyven var, og hvor de kunde finde sine Sager igjen; de
Pengelystne viste han, hvor Skatte laa forborgne, hvor Sølvaarer
gjennemfurede Bjerget, hvor Guldet dryppede; dem, der manglede Vand,
sagde han, hvor Kilden gik dybt nede i Jordens Skjød, og hvor
de kunde grave sig en Brønd. Snart blev Vismanden bestormet af
Raadsøgende, ikke alene fra Norges fjerneste Bygder, men endog
fra Naboriget Sverige. Og alle vendte tilfredse tilbage. Vel blev
mangen ikke saa frisk, som han havde ønsket, men saa tilskrev
han dette sin egen skadelige Mistro til Profetens Evne til at
helbrede; vel grov mangen efter Guld, Sølv og Skatte, uden at finde
noget, men saa tilskrev han sig selv Skylden, da han ikke havde
opfyldt Profetens Forskrifter, og Vismandens Anseelse formindskedes
ingenlunde derved, saameget mindre, som man kunde vide, at en
Profet, der, som han, aldrig tog Betaling for sine Raad, ikke
forsætlig vildledede nogen. Omsider mistede Knut sin vidunderlige
profetiske Kraft, enten fordi han misbrugte den til Bagateller, som
f. Ex. til at sige de Bestjaalne, hvem Tyven var, eller maaske
rettere fordi han engang paa en Kones indstændige Nøden modtog
Betaling for en Kur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
