Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rensjagt i Jotunfjeldene. (O. B. 1869) - Tilfjelds i September. (J. B. Barth. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem istand til at modstaa disse Sygdomsaarsager, som visselig snart
vilde knække enhver, som ikke var vant dertil.
I sin Optræden ligeoverfor Fremmede udmærker Renskytteren
sig fremfor Bønderne i Almindelighed ved en vis Frimodighed og
Ligefremhed. Om han end ikke udbryder i begejstrede Lovtaler
over sine Fjelde, har dog den Natur, hvori han lever, havt sin
Virkning paa ham. Han bærer i sit Indre en maaske ubevidst
Følelse af sin Frihed og en Selvtillid, som hans stadige Kamp mod
Naturen ikke kan undlade at fremavle.
Om Vinteren befatter Renskytteren sig ofte med Rypejagt. Han
maa da holde til i de lavere Fjelde; thi i Højfjeldet kan man ikke
opholde sig paa denne Tid af Aaret. Sneen, der i uhyre Masser
bedækker Fjeldene, forandrer Terrainets Udseende, udfylder
Fordybninger og Botter og danner paa andre Steder store Skavler, der
se ud som Houge. Hele Jotunfjeldenes Plateau er en eneste Ørken;
kun i enkelte Sæterdale kommer der undertiden Folk op. Ellers
er Renen det eneste Levende her. Den kan nu aldeles ugeneret
strejfe om fra Fjeld til Fjeld. Ingen lurende Skytter skræmmer
den, ingen Gjæters Skrig uroer den. Men ogsaa Renen frister en
kummerlig Tilværelse. Til Føde har den kun den Rensdyrmose,
som den kan skrabe op fra de Steder, hvorfra Sneen er føget
nogenlunde væk; Dagen er kort, og som oftest er der et rasende
Vejr med Storm og Snedrev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
