- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
282

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Over Fjeldet. (E. Pontoppidan. 1749)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sten-Hobe. Snart vise de en stor firkantet Sten, ej ulig en Kiste
med Laag paa, hvilken kaldes Norges Skat-Kiste og skal gjemme
et uskatterligt Liggendefæ. Dette have mange Lyst til, men ingen
Frimodighed at angribe, da den, der gjorde det sidste Forsøg, som
sees af nogle Hug med et Jern under Kistens Laag, skulde være
bleven ganske afsindig i sit Arbejde. Snart pege de paa et Sted,
hvor St. Oluf snoede sin Hest, saa at dens Bag-Lænd kjendes i
Fjeldet, hvilket vigede derfor, aabnede sig og lod ham ride hel
igjennem, hvorfor der er ligesom en aaben Hvælving af en Snes
Favne. Ja, om St. Olai Rejser og Bedrifter har den norske Bonde
her særdeles mange lige saa troværdige Relationer, saasom at da
han undervejs skoede sin Hest, stode tvende Kvinder paa Fjeldet
og lo ham ud, hvilke strax bleve omskabte til Sten og vises der
endnu staaende, den ene med et Barn paa Armen, naar man langt
fra betragter dem og tager Indbildningen vel til Hjælp.

Da vi ved Middags Tid kom til Borgens (Borgunds) Kirke og
fandt Solens Hede i de trange Dale meget heftig, hvilede vi der
nogle Timer, førend vi antraadte den øvrige Vej til Fjeldstuen.
De tvende første Mil har temmelig god Vej, men den sidste er desto
farligere, og der sker det undertiden, at en uforsigtig Rejsende fra
den smale Fodsti styrter ud over et brat Fjeld af nogle hundrede
Favne og drukner i den derunder løbende Elv, hvis Brusen i de
trange Fosser er saa stærk, at en uvant Hest lettelig maatte blive
sky og foraarsage dobbelt Fare. Paa denne Vej ere nogle Stykker
ligesom hængende paa Klippens Side eller tilføjede ved Bjælker,
som bæres af undersatte Støtter og udkræve nøje Tilsyn af
Vej-Mesteren, hvis Ansvar er ikke lidet.

Sildig paa Aftenen naaede vi det første Fjeld-Hus, kaldet
Marie-Stuen, hvor og fordum skal have staaet St. Mariæ Kapel, mulig
til Tjeneste for de Rejsende, som have villet udbede sig den hellige
Jomfrus Hjælp eller ofre hende som deres formente Beskjærmerske
nogen Taknemmeligheds Gave; thi ellers ved jeg ikke, hvad et
Kapel skulde gjøre i denne Ørk, hvor intet uden Skov og vilde
Fjelde er at se, og den Familie af Eremiter, som her bor og lever
af Fædrift, har aarlig nogle Tønder Korn til Hjælp af Almuen,
paa det at Rejsende der kunne have Tilhold.

Da Fjeldets Overdel eller Aas endnu paa denne Aarsens Tid
og endnu et Par Uger sildigere er ganske bedækket med Sne, saa
bruges ikke længer Fordringskab med Heste, hvis Fødder ikke kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free