Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sætersdalen. (Illustreret Nyhedsblad. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Forhold til Fremmede og Udenbygdsværende fremtrædende egoistisk
og beregnende Aand og Tænkemaade. Han gjør ikke gjerne den
Fremmede nogen Tjeneste, og mærker han, at der næres noget
Ønske eller gjøres noget Forlangende af Folk, som han tror kunne
betale, undlader han aldrig saavidt mulig at lade den forlangte
Villighed opveje med Guld. «Kaa vil Du gie?» er et Spørgsmaal,
som man da vil støde paa ved hvert Skridt, og førend dette vigtige
Punkt er bragt paa det Rene, rører han sig neppe af Pletten.
Sætersdølen har en medfødt Rædsel for Vand og vasker sig
saa at sige kun hver Julehøjtid. Paa Gulvet i hans Stue, der neppe
har undergaaet nogen Rengjøringsproces, siden det lagdes, springer
Grisen gladelig omkring, og paa Hylden mellem Melkeringe og
Oste sidder Hønen, medens Hanen majestætisk spanker omkring
paa Sengehimmelen. Sin Melk opbevarer Sætersdølen i det samme
Værelse, hvor han selv med talrig Familie og Tjenerskab hviler
mellem Gjedebukke, Grise og andre mindre, endnu mere livlige
Dyr. Kommer det højt, har han en egen Hylde til sin Melk og
Ost opunder Taget, og som oftest har den sin Plads paa selve
Sengehimmelen, hvilket ikke bidrager til at gjøre den mere lækker
eller dens Overflade mere hvid og ren.
Det vil strax smertelig paafalde den Rejsende her, ikke alene
i det egentlige Sætersdalen, men ogsaa i de sydligere beliggende
Distrikter, som maaske overhovedet paa hele Vestlandet, at se det
svagere Kjøn med en fremtrædende Raahed at være overlæsset med
det haardeste og tyngste Arbejde. Medens Manden med sin
Kridtpibe i den ene Mundvig strækker sig i dorsk og orientalsk Ladhed,
ser man Fruentimmerne at være nedtyngede under det groveste
Markarbejde, og det er ikke ualmindeligt at finde det smukke Kjøn,
bevæbnet med Fandens Attribut, at rode om iblandt «Bondens Guld».
Fruentimmerne tærske, slaa, pløje, hugge Ved og bære Vand,
medens Manden i Højden en enkelt Gang som en anden Pascha
kjører sit Læs til Byen. Den rige sætersdalske Bondes Ladhed er
saa stor, at han ofte anser det næsten som en Fornedrelse at tage
Haand med i noget Gaardsarbejde. Man ser ham ofte at fæste
eller leje sin hele Gaard bort til en mindre Bemidlet, der bruger
den for ham og svarer ham en vis Afgift, hvoraf han lever, medens
han skammelig driver sin Tid hen i dorsk Uvirksomhed. Her gives
Bønder, som med Hensyn til Hændernes bløde Finhed vilde kunne
maale sig med hvilkensomhelst Foreningsfigur eller Hovedstadsløve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
