Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Listerland. I. (Constantius Flood. 1876)
- Listerland. II. (F. A. Otto. 1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra nu af deler han sin Tid mellem sit Jordbrug og de forskjellige
Fiskeribedrifter.
*
II.
(Af F. A. Otto.)[1]
Beliggende paa den sydligste Kant af Norge vestenfor
Lindesnæs — vestenfor Folkeskikken, som det heder — udgjør Lister
Vanse Kirkesogn. Mod Syd omgivet af Havet og mod Vest af
Feddefjorden, støder det i Nord til Herrød Sogn, medens
Ladestedet Farsund ligger paa den østlige Spids. Den større Del mod
Havet er et Lavland, den indre eller nordlige Del derimod et
Fjeldland, og man taler derfor om «det flade Lister» og «det høje
Lister». Havet sender en Arm ind forbi Farsund, og ved en for
Baade farbar Snevring staar denne i Forbindelse med Indsøen
Framvarn, der i nordlig Retning gjennemskjærer Højlandet. Dette er
den fattigste Del af Sognet. Træbart, som det hele Listerland,
med tyndt Jorddække, store Myrstrækninger og Fjeldrande, er det
kun faa Steder, hvor Ageren lønner sig. Kvægdrift er det vigtigste.
Anderledes er det paa det flade Lister. Der er den større Del
dyrkbar Jord, om end Jorddækket mange Steder er tyndt, og Sanden
derunder lurer paa Anledning til at komme frem. Her lykkes
Agerdyrkningen bedre, og der er Strækninger, hvor Kornavlen
endog giver et meget godt Udbytte. De Tangmasser, som Havet
stadigt opskyller langs Kysten, afgive en fortrinlig Gjødning, og
have været et væsentligt Middel til at ophjælpe Agerbruget.
Imidlertid vilde Jordens Afkastning være aldeles utilstrækkelig til at
ernære Befolkningen, dersom den udelukkende var henvist hertil.
Jorden er i høj Grad udstykket og Folkemængden for stor, til at
den vilde kunne leve uden de Binæringer, hvortil Havets Nærhed
frembyder Anledningen. Søfart, Lodseri, Makrel- og
Hummerfiskerierne, ligesom tidligere Sildefiskeriet, ere Næringsveje, som
[1] Folkevennen 1874, S. 424.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0330.html
