Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestland og Østland. (Kr. Elster. 1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nogle opgive nemlig Kampen strax, de bøjes haabløst til Jorden,
de synke sagte ned i Tungsindets Nat og føre hele sit Liv igjennem
en frygtsom Tusmørketilværelse. Andre forstenes under den daglige
Kamp i den iskolde Forvisning, at Livet styres af en ubøjelig
«Lagnad» (Skjæbne), som det ikke nytter at kjæmpe mod. Det
er ofte stærke, men haarde Mænd og Kvinder, der have klædt af
sig alt, hvad der heder Haab og Illusion; de gaa med kold Ro i
Faren og med taus Ligegyldighed forbi alt, som vil lokke Sindet
til at aabne sig for mildere Magter. Udholdenhed, Mod og
Raadsnarhed eje de i rig Fylde; men alt er som gjennemiset af denne
forfærdelige Overbevisning: ud over denne Lagnad kommer du ikke.
Atter andre, hvis Fantasiliv er for stærkt til at kunne slukkes,
fyldes af utydelige Rædselsbilleder og se ingen Fremkomst for sig
i Livet uden ved at bøje sig for Naturens hemmelighedsfulde Magter.
De søge at indgaa Forbund med dem, de søge at udspejde deres
Vilje og gjøre dem tillags, for til Gjengjæld at faa leve i Fred med
dem eller kanske faa deres Hjælp. Her bliver Naturen omsat i
Overtroens levende Væsener, som har Menneskene i sin Vold.
Over alle disse har Naturen mere eller mindre Overmagten, de
bøje sig alle under den, hver paa sin Maade, i Tungsind, i
Forhærdelse eller Overtro; den sande Sindets Befrielse er ikke vundet.
Men denne Natur har en Evne til at berede Sindet for religiøst
Liv som meget faa Strøg. Det siger sig dog selv, at Religiøsiteten
under denne mørke Natur ogsaa let vil faa noget af dens haarde
og vilde Karakter. Hænder det, at en i og for sig livssky Retning
bliver den, der først eller med størst Magt bryder ind og byder
Mættelse for den vansmægtende Troestrang, da har den her villige
Voxevilkaar. Fantasien har her paa Forhaand størst Evne til at
indsuge rædselsfulde Forestillinger, og Folkekarakteren er forud
beredt paa en haard Viljelære, der ikke ret har noget Rum for
Kjærlighedens forsonende Magt. Og bærer en saadan Retning
allerede strax en Spire til Overdrivelse i sig, saa finder den her en
Natur, der paa alle Hold raser ud i Yderligheder, og inden man
veed et Ord af, staa Fanatismens Luer højt imod Himmelen.
Men denne Natur har ogsaa sin Lysside med en tilsvarende
Indflydelse paa Folkesindet. Og ere disse dybere Drag end ikke
mange, saa have de til Gjengjæld en uendelige fin Ynde over sig,
en erobrende Kvindelighedens Poesi, som virker saa meget stærkere
paa En, som dette stilfærdige Skjønhedsliv altid synes En at trues
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
