Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestland og Østland. (Kr. Elster. 1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor som paa Vestlandet. Agervidden er tre Gange saa stor, med
to til trefold saa stor Avl; Melkeudbyttet er en halv Gang til saa
stort, og Skoven dækker i Øst 36 p. Ct. af Fladerummet mod
7 p. Ct. i Vest. Samler man de østlandske og vestlandske Bygders
Formue i to Grupper, finder man da ogsaa, at der falder dobbelt
saa meget paa Individet i hine som i disse. Og alt dette, den
lysere Natur og den større Velstand, alle disse rigere materielle
Muligheder samle sig til et blidt og velgjørende Indtryk; man ruller
saa tilfreds gjennem dette Sceneri, man føler sig næsten selv
velhavende og finder Livet skaansomt og behageligt.
Begge de tvende her vigtigste Næringsveje, Skovdriften og
Jordbruget, samle store Kapitaler paa enkelte Hænder, udruste
Folket med Evne til betydelige Foretagender og give i det Hele
Livet en større Kulturvidde end vestpaa. Dette solide materielle
Grundlag gjør det ganske anderledes let her end vestpaa at sprede
Oplysning, ialtfald gjennem de øvre Lag af Bondebefolkningen, og
at skabe et livligere Medliv i de større aandelige Interesser, ligesom
det ogsaa støtter Bondens Selvstændighedsfølelse ligeoverfor
Embedsmanden og giver ham en Jevnbyrdighed med denne, der lidt efter
lidt udrydder den nedarvede Mistænksomhed, den dulgte Uvilje,
som Aarhundreders Misforhold i Dannelse, i Sympathier og
Levesæt, og som tildels ogsaa vilkaarlig Færd fra Embedsmandens Side
har indplantet i Bondens Sind. Men her staa vi ganske vist ogsaa
foran det, som er Storbygdernes Fare. Vistnok falder det lettere
her at bygge Bro mellem Bondens og Bymandens Dannelse,
vistnok hindrer Naturens større Gavmildhed den bekjendte vestlandske
Dværgvæxt og lægger Landet mere aabent for Kulturens Indsig;
men til Gjengjæld have ogsaa de samme Næringsvilkaar fremavlet
Samfundsdannelser og skabt Fristelser, som de fattigere Strøg have
været befriet for. Den store Formuessamling i enkelte Slægter har
saaledes grundlagt en Klassesplid indenfor selve Bondestanden — et
Bondearistokrati ligeoverfor en fattig Husmandsklasse — som der
ikke findes synderlig Spor af paa Vestlandet med sine jevnstore
Smaabrug uden Afsætning af betydeligere Kapitalmængde og med
Fiskets Alfarvej til Vinding. Storbøndernes rigere Midler og
Landets bedre Samfærdselsvilkaar har ogsaa ledet til en Forelskelse i
Kulturens Udvortes, som ofte har endt med at sprænge de
naturlige Forhold og at forfuske de bedste Grunddrag i Folkenaturen.
De østlandske Forhold friste nemlig i langt højere Grad end de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
