Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergen. II. (F. Wallem. 1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II.
(Af F. Wallem.)[1]
Letbevægelighed er en Sindets Egenskab, der bestandig har
karakteriseret Bergenserne. I det daglige Liv kan Spøg og Latter
og Vittigheder høres overalt. Det har vist sig, at ligeoverfor de
store Spørgsmaal have Bergenserne i Regelen været blandt de første,
der have gaaet ind paa dem. Da Reformationen endnu ikke var
indført i Danmark eller Norge, prædikede en Munk Antonius — i
Aaret 1528 — Luthers Lære i Bergen og vandt næsten strax den
hele Almue for sig. Bergens Biskop, Gjeble Pederssøn, var den
første protestantiske Biskop i Norge. Den franske Revolution i
Slutningen af forrige Aarhundrede havde mange Venner i Bergen,
og dette var ikke uden megen Indflydelse paa de bergenske
Ejdsvoldsmænds Fuldmagt og Votering ved Kongevalget. Maalstrævet
og Syttendemajsfesten tælle sine første og varmeste Dyrkere blandt
Bergenserne.
Bergens Almue vil helst regjere sig selv, og Politiet, dets
Betjente og Vægtere synes at maatte rette sig derefter. Det er ikke
mange Aar siden, at de fleste Vægtere havde sine bekjendte
Øgenavne og stadig drilledes af alle Gadegutter. Det er vel almindelig
bekjendt, at da en Linjedanser bad Politimesteren om Tilladelse til
at danse paa Torvet, svarede Politimesteren, at han maatte først
spørge Gadegutterne om Tilladelse; men da Opinionen blandt disse
var imod Linjedans paa Torvet, blev der intet deraf. Nogle
Gadegutter vare engang i Slagsmaal lige udenfor Politimesterens Vinduer,
men istedetfor at fare løs paa dem med en Stok, gik han ud til
dem og sagde: «E dokker snopt galen, slaas dokker udenfor
Politimesteren sine Vindøger? gaa bare længere hen i Gaten med dokker!»
«Ka?» Og Gutterne standsede blot for at høre paa Politimesterens
Raad om at flytte Kamppladsen forbi Naboens Hus, men begyndte
derpaa uforstyrret paany.
«De henne paa Bryggen» vare engang ligesom et eget
Folkefærd for sig, en egen Race med visse Ejendommeligheder; nu for
Tiden er der ikke noget skarpt Fremtrædende ved dem; de ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
