Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bergen. III. (Kr. Elster. 1872)
- Bergen. IV. (P. A. Jensen. 1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvexlet sit Guld med hinanden og kastet al sin ufrugtbare Føring
tilhavs.
*
IV.
(Af P. A. Jensen.)[1]
For mindre end halvhundrede Aar siden kunde man endnu
kalde Bergen ikke blot den største og rigeste, men ogsaa den
mærkeligste By i Landet. Det var ret en By med Karakter, hvad selv den
Fremmede ved første Øjekast maatte opdage paa dens Fysiognomi.
Man kunde gjæste den tillands eller tilvands; Indtrykket af noget
Ejendommeligt, der indbød til nærmere Bekjendtskab, fik man af
denne By, enligt beliggende og ligesom fortrykt mellem de høje
Fjelde, men til Gjengjæld favnet og kjælet for af det bølgende Hav.
Holdt man sit Indtog i den fra Landsiden, kan det vel være,
at man, hakket sønder og sammen paa den skranglende Rejsekjærre,
som Bakke op og Bakke ned den hele Rute igjennem havde
sejgpint den Rejsende, der ikke havde Raad til selv at medføre
Kjøretøj — ikke just var i sit Søndagshumør, naar man endelig naaede
Toppen af det langtrukne Natlandsbotner. Men i hvem gled der
ikke saa en Solstraale ind i Hjertet, naar han paa en vakker Dag
derfra fik det første Syn af gamle Bjørgvin med de mange blinkende
Kirkespir, der tittede frem gjennem det fine Dunstslør, som bævede
over Byen? Endnu venligere vinkede den sin studsende Gjæst fra
Søsiden. Fjorden, som aabner sig i sin hele Bredde ved Indløbene,
trækker sig længere inde kjærligt sammen, for med begge Arme at
favne den By, som af alle Landets Byer har vidst at sætte mest
Pris paa Havet, hvis Barn den i Sandhed kan siges at være. Øjet
forvildes vel i det første; det ser en Række af høje, hvide, glindsende
Huse, byggede Søen saa nær, at man tror, at Folkene der maa
fare ind i sine Stuer tilbaads. Men lidt efter lidt summer man sig.
Man damper alle disse Søboder eller Pakhuse forbi og mærker
først, naar man styrer ind i Vaagen og hildes i et Vildnis af
krydsende Baade og Skuder og Jægter og Skibe, og gjennem
[1] P. A. Jensen. Autobiografiske Meddelelser. Illustreret Nyhedsblad, 1863, Nr. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0387.html
