Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergen. V. (Y. Nielsen. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tiden nærmest efter 1814 udmærkede sig dog paa en
fordelagtig Maade derigjennem, at der i Bergen havde dannet sig en Kreds
af fremragende, begavede og af literær Interesse opfyldte
Personligheder, som baade øvede en stor Indflydelse paa Tonen i Staden
ved at give Interesserne et højere Sving og virkede paa en Maade,
der har efterladt sig Spor, som længe ville mærkes. Man havde
nu i Bergen Mænd som Christie, der levede og døde i denne By,
som han ikke engang vilde forlade for at overtage
Statsministerposten, Jonas Rein, Peter Motzfeldt, som selv efter sin Udnævnelse
til Statsraad ikke ganske havde opgivet sin Husholdning i Bergen,
Assessor Edvard Hagerup, de to Bisper Pavels og Neumann, som
efter hinanden indtog den i 1816 bortgangne J. N. Bruns Plads,
Herman Foss, Stiftsoverrettens Justitiarius Jørgen Schydtz og
Eidsvoldsmanden Kristian Magnus Falsen, der i 1814 var forflyttet til
Bergen og siden boede her i mange Aar, først som Amtmand over
Nordre Bergenhus Amt og siden — efter en kortere Afbrydelse
— som Stiftamtmand og Amtmand over Søndre Bergenhus Amt.
Som fremragende Bergensere, der dog alle virkede udenfor sin
Fødeby og tildels vare meget yngre end de her nævnte, maa
derhos ogsaa nævnes Johan Christian Dahl, Johan Sebastian Welhaven
og Ole Bull, der i dette Aarhundrede gjennem mange Aar have
kastet Glands over sin Fødeby. Ogsaa Maleren Gørbitz og
Stiftsprovst P. A. Jensen vare fødte Bergensere. Enestaaende i sin Art
var Digteren Lyder Sagen, der i sin beskedne Stilling, som
Adjunkt og Overlærer, mere end nogen anden har bestemt den
opvoxende bergenske Ungdoms Retning, og som derigjennem paa
anden Haand har øvet en Indflydelse, der var saa meget større,
som den var vanskelig at bemærke og at paavise. En værdig
Plads ved Sagens Side indtager ogsaa den gamle Rektor Arentz.
Uagtet Kristiania havde faaet sit Universitet, stod dog Bergen
i disse Selvstændighedens første Aar maaske jevngodt ved
Hovedstadens Side i Henseende til aandeligt Liv, om just ikke over denne,
og den Literatur, som da udkom i Bergen, vil altid beholde megen
Betydning. Det smukkeste Minde om den Tids Bestræbelser er dog
Stiftelsen af Bergens Musæum i 1825, som nu efterhaanden har
voxet sig op til en Institution af høj videnskabelig og national
Betydning. Ogsaa det arkæologiske Tidsskrift «Urda», der blev sat
i Forbindelse med Musæet, indtog for sin Tid en respektabel Rang.
Aaret før Musæet stiftedes, havde man ogsaa faaet en «Bergens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
