Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romsdalen. I. (G. Hartung. 1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterhaanden bliver Dalsænkningen videre; her udbreder sig et vidt,
fladt og nøgent Højland, bedækket af Myr- og Mosegrund, hvor
kun noget lavt Pilekrat og Dværgbirken voxer. Derimellem ligger
enkelte livligt grønt farvede Striber. Derborte, hvor Grunden
langsomt hæver sig, staa nogle Træhuse, hverken omhegnede af Træ
eller Busk, paa det tilsyneladende ugjæstvenlige, stenede Jordsmon.
Det er Sætre. Det er et Navn, som minder om Schweizs, Bayerns
eller Tyrols Alper, og som fremkalder for Ens indre Blik et
Billede, der imidlertid her kun passer daarligt. I Pyrenæerne danner
et simpelt Skraatag mangen Sæter. Længst bag hænger Kjedelen
og staa Melkekjørelerne, opstillede paa enkle Bordhylder; længere
foran modtage et Par mosbedækkede Langbænke de Trætte, men
overalt er det saa knapt om Plads som i et Telt. Ved Foden af
Diablerets derimod, i den højt liggende, ikke langt fra Genfersøen
fjernede Ormont-Dal, har Bønderne paa tvende, mange paa endnu
flere Steder opført Træhuse, smaa Gaarde, som de skiftevis bebo
med sine Kreaturer. Der er der ikke saa fremtrædende en
Forskjel mellem Vinter- og Sommerboligen som andetsteds mellem
Gaarden og Sæteren. Og det samme træffer man paa mange Steder
i Norge. Ikke blot med Kreaturerne, men med Kone og Børn,
med hele sit Pik og Pak drage mange om Sommeren op til
Sætermarkerne og flytte ind i sine der opførte Bygninger. Og selv hvor
ikke netop dette er Tilfældet, ere Sætrene indrettede paa lignende
Vis som Hjemmegaardene, kun mere enkelt. Den, som en 5 Mils
Vej længere sydpaa stiger op fra Gudbrandsdalen til Høvringen,
finder ved Foden af Rondene paa Laurgaardssætrene i det øverste
Stokværk indredet Værelser, med en Altan foran, til Jægere og
Turister. Rundt omkring i en vid Udstrækning ser han andre Gaarde
med Huse paa et eller to Stokværk, tildels samlede i Grænder.
Alt dette er gudbrandsdalske Sætre.
Fokstuen ligger omtrent paa Højslettens højeste Punkt.
Vandskillet mellem de Løb, som paa den ene Side følge den længere
Vej til Jerkin, paa den anden Side falde i Laagen, dannes af
Mosegrund og nogle Vandpytter. Allerede viser der sig Aabningen af
en stor Dal, og prægtigt bliver Skuet, naar man kommer ud paa
Randen af Højlandet. Nedsænket mellem mægtigt opad ragende
Fjelde, omkrandset af Skov og dækket med spredte Gaarde, taber
den brede Dalbund, fra hvis Dyb en Indsøs Vandspejl Straaler op,
sig i Baggrunden henimod Romsdalen i en Bøjning. Det er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
