Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Knyken. (Vagn. 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi gaa videre og komme til et lidet Tjern, der ved sin
Friskhed og Renhed indbyder til at tage et Bad, men det opsætte vi
hellere til paa Nedturen, og skynde os fremad til højre Side for
Vandet. Nu gaar det jevnt opad gjennem Lyng og Bregner, der
kun lægge liden Vanskelighed i Vejen for Opstigningen. Finder
man saa en af de mange, smaa Kreaturstier, der krydse op og ned
i Fjeldet, og man kan slaa ind paa den, gaar det desto lettere.
Blive vi trætte, kaste vi os ned i Lyngen for at hvile en Stund,
og finde der et blomsterstrøet Leje. De smaa Lyngblomster, som
formedelst sin Almindelighed ikke videre tildrage sig vor
Opmærksomhed, idet vi vade igjennem dem, frembyde da for et nærmere
Blik sin fine Skjønhed, sine friske Farver og rene Tegninger.
Hvorledes kan man ogsaa finde en Fjeldtur besværlig, da man den hele
Vej «vandrer paa Blomster»!
Hvergang vi saaledes sætte os ned for at hvile, faa vi en videre
og skjønnere Udsigt over Fjeld- og Fjordpartiet mod Vest. Dog
bør vi helst vente med at beundre Udsigten, indtil vi komme helt
op paa Toppen, for da at nyde den mere overraskende i sin fulde
Skjønhed. Men hvergang vi vende os om, falder Øjet paa de
under os liggende Trakter, og Blikket vandrer uvilkaarligt fra det
ene til det andet, saa langt Synskredsen naar. Ved hvert Blik føle
vi Lyst og Kraft til at vandre videre, og Toppen vinker os
histoppe med det spændende Spørgsmaal, hvad der ligger bag paa den
anden Side af Fjeldet.
Vi komme til Snebræerne, der ligge mægtige i Fjeldets
Fordybninger. Solen har allerede gjort Sneen blød, og vi synke i til
Anklen ved hvert Skridt, saa Marschen bliver besværligere.
Pludseligt kunne vi ogsaa, især ved Randen af Bræerne, synke igjennem
Snelaget og falde i til langt op paa Laaret. Men friskt Mod, nu
ere vi snart oppe!
Fjeldryggen, der gaar i Nordvest og Sydvest, tegner sig skarpt
mod Himmelen, og det gaar brat op lige til det sidste Skridt. Nu
ere vi lige ved Fjeldets øverste Kam; vi ile op, stikke Hovedet
over Randen, og hele Udsigten ligger for os.
Hvilket overvældende Syn! Hele Strækningen mod Øst og
Syd er et eneste vildt Fjeldparti med skinnende Snebræer, med
blaanende Top ved Top, saalangt Øjet naar. Dybt under os nede
i Fjelddalen bruser og skummer en Elv i en lang, hvidnende Stribe.
Den kommer fra Fjeldvandet lige imod os, hvor Isen endnu binder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
