Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordland. I. (Bjørnstjerne Bjørnson. 1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omgivende Himmel skifter samtidig gjennem alle Farveovergange,
som sitrede det gjennem den, og Skyerne deri, eftersom de fortyndes
eller fortættes, eftersom de kommer i de blaalige, hvide Lag eller
de røde, violette, saa brændes de stærkere i Kanterne, hvidner eller
mørkner i det Indre. Synet er saa bestandig nyt, at jeg har set
gamle Folk paa Stedet møde dertil med samme uafladelige
Opmærksomhed som vi.
Særeget bliver det ogsaa derved, at den øvrige Himmel og de
Fjelde, som ligger under den, staar urørte. Der er den samme
urokkelige Farvekulde i det staalblaa Hav, i den mørkgrønne Fjeldfod,
i de dybblaa Fjeldsider og Takker, mens alt her gløder, Straaler,
skifter, jubler i Solen. Men saa kan igjen et enkelt Fjeld henne i
det Kolde skille sig helt ud og staa i Rødme fra Top til Fod, det
er som holdt dette Fjeld sin egen lille Sol skjult bag ved sig, det
vender nu engang saaledes til, at det kan naaes af Solen, og dets
Glød hæver endnu stærkere den klare Kulde i Omgivelsen.
Den Fjeldkarakter, som Lofoten har, optræder ikke længer
nord, uden enkeltvis i Rækker paa nogle faa Tinder, omtrent som
dem, vi beundrer sydpaa, f. Ex. i Romsdal. I Lyngenfjord har vi
dem igjen, tildels ogsaa i Balsfjord. Dog sejler vi frem mellem
Fjeld og se blot Fjeld, klædte og ikke klædte, undertiden grønne
til Toppen, undertiden milevidt graa Masser uden Græstørv. Derfor
kan man komme til Steder, som synes overhængende stygge; men
stiger man et Stykke tilvejrs og faar Stedet i Fjernsyn, saa at
Stenens Former og Forhold, Havets dybe Farve, Luftens Klarhed
faar Magt, da kan Uendelighedens Forestilling suse ind over det
udstrakte, vilde Land, og da er det skjønt. Saaledes f. Ex. Hammerfest.
Strax man fra denne lille, hist og her af Jordhytter sammenæltede
Tranby kommer op paa «Salen», et lidet Fjeld bag den, ligger
Byen lun og ordnet, bøjet med Bugten. Dens overordentlige
Virksomhed spiller paa Fjord og Fjære i Fartøjer, store og smaa,
Fiskegjælde, Trankogerier, Finnebaade, Dampskibe. I den flere Mile
store Dam, som Søen synes at være, indestængt af graa Fjeld, bag
hvilke Snefjeld blinker, stiger desuden en Klippeø op, skyder et
frodigt Næs ud. I Luftens Klarhed toner den tunge Natur venligere
hen, og den menneskelige Virksomhed inden dens Ramme løftes
op med i et storladent Indtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
