Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordland. III. (Peter Dass. Ca. 1700)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa Vesteraal, Lofot og Senjen dernæst,
og efter dem alle staar Tromsø til Rest;
om dennem, min Musa, du digte!
End spør du om Himmel og Vejrligets Art,
da vid, at de os en fortræden Fremfart
med vred Elementer tilføjer.
Ulidelig Frysen og stormende Slud,
at hvo som sig stænge vil Vinteren ud,
han se sig om forede Trøjer!
Flux over os hersker hin iskolde Pol,
beliggend’ langt borte fra straal-milden Sol
med bister Planeters Aspekter.
Saturnus der siges at stande paa Vagt
og vare paa Skatten, for Norden er lagt,
ufunden af Menniskens Slægter.
Jeg hartad og vover at sige den Løgn,
at man her i Landet et eniste Døgn
alt Aaret omkring ikkun have.
Hvad Vinteren andet end idelig Nat,
end idelig Dag man om Sommer har fat?
Saa falder os Aaret i Lave.
Thi Vinteren fører stedsvarende Mørk,
Indfalder i Landet som over en Ørk:
uendelig Nætter tilhobe.
Imedens har Bonden ej synderlig Kaar,
i Mørk han sig lægger, i Mørk han opstaar,
en Nat til den anden mon raabe.
Han ofte ved hverken om Døgn eller Dag,
men Ugen igjennem alt under et Tag
ved Tælge-Lys æder sin Davre,
indbunden alt stedse som Kvæget i Baas,
og holder sin’ Døre for Frostet ilaas;
slig Nætter gjør Hønsene mavre.
En spørger: «Hør Broder, hvor langt er til Dag?»
en anden man spørger med Længsel og Plag:
«Vil Dag ikke snarligen vorde?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
