Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk og Levemaade i Lofoten. (H. Schulze. 1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtager sin Plads, og Energien anspændes til det yderste for at
frelse eget og andres Liv. Ingensteds ere Slagsmaal saa sjeldne,
og naar man stundom hører, at Folk «have været sammen» en Smule,
er der idetmindste i en af Parterne Vosseblod. De Forbrydelser,
som hyppigst begaaes, ere Smaatyverier, især Smaatyverier paa
Søen under Lofotfisket; men formedelst Mangler ved Opsynet er
denne Forbrydelse i Folkemeningen, og man kan næsten sige af
Nødvendigheden, paa en Maade adlet, saa at der maa
gjennemgribende Foranstaltninger til at faa den hæmmet. Dernæst udviser
Kriminalstatistikken et ikke ubetydeligt Antal crimina carnis, som i
det hele i det nordlige Norge skulle være temmelig hyppige.
Nordlandsbonden er gjerne høj og staut bygget; hans
Ansigtstræk ere regelmæssige, og i en Forsamling af Fiskere i Kirke eller
paa Fiskepladse kan man se udmærket smukke Karle blandt dem.
Fruentimmerne ere ikke saa godt udstyrede af Naturen, men deres
Teint er finere end hos de sørlandske Bondepiger, og iblandt dem
kan man finde fuldendte Skjønheder.
Naar man ser Nordlændingen paa Land, med de træge
Bevægelser og de alvorlige Miner, skulde man ikke tro ham istand
til at komme saa vidt i Affekt, at han kunde bevæges til at røre
sine lange Skanker efter Takt; men naar Violinen spiller op, da
kommer der ogsaa Liv i ham, og utrættelig farer han afsted paa
Hosesokkerne, indtil Morgenen gryr ind af Vinduet. Dans er
Nordlændingernes største Fornøjelse, hvori baade Unge og Gamle deltage,
og snart hvirvles Veikjan rundt i en Springdans, snart trippe de
om i en Hamburgerskotsk; thi Danserummet tillader ikke at gjøre
store Svingninger. Ved Bryllupper og Barnedaaber maa der Dans
til; om Søndagsaften samles Ungdommen fra Grandelaget paa Laaven,
og naar en Baad ligger veirfast, hentes Spillemanden, og Tiden
fordrives med at danse. De Gamle og Affældige danne
Væggepryden, af og til tage de sig en Dram, indtil Stuen og de Dansende
dreje sig rundt i et bestandigt Kredsløb, og Kallen maa stave hen
i en Seng; men i Midten af det lille Rum bevæger sig i en tæt
Atmosfære af Røg og Støv en lang Fisker med Piben i Munden,
et rødmosset kvindeligt Væsen med gult Haar og en liden sort
Hue, indtil Spillemanden med barbarisk Tyranni gjør Slut paa
Fornøjelsen ved at gjøre Slut paa Musiken. Men medens han hviler
sig, da holdes Julspel, eller en Vittighedsjæger forsøger sine Kræfter,
og hans Indfald belønnes med stormende Latter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>