Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Fuglebjerg. (J. B. Barth. 1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fattigdom optræder derimod vore Havkysters Dyreverden saa rigt
repræsenteret og overhovedet paa en saadan Maade, at den fortrinsvis og
ganske anderledes, end Tilfældet er i vore øvrige Egne, drager
Opmærksomheden hen paa sig og vedvarende sysselsætter den.
Fornemmelig er det de sig af Havets Frembringelser nærende Dyreformer,
og af disse igjen Søfuglene, som, mindre ved deres Artrigdom end
ved Individernes Mængde og deres særegne, med Omgivelserne
samstemmende Livsytringer, erstatte Naturvennen, hvad han her i andre
Henseender maa savne, og give ham Stof nok til underholdende og
nydelsesrig Naturbetragtning. Dette gjælder endnu mere de nordlige
end de sydlige Kyststrækninger. Thi vel er i disse
Artrigdommen større; men jo længere man kommer mod Nord, desto mere
ser man ogsaa Individernes Antal at tiltage af de færre og færre
Arter, som der blive tilovers, og det efter en Maalestok, som gjør
den egentlige Mængde af levende Væsener endog større i de nordlige
end i de sydlige Egne.
Er man, ved at rejse Kysten opover, ikke bleven opmærksom
paa dette Forhold mellem Arternes Aftagen og Individernes Tiltagen,
skal denne Naturens moderlige Bestræbelse for ved en modsvarende
Begunstigelse at udjevne den Mangel, for hvilken den i sin til
bestemte, almindelige Love bundne Virken ser sig nødt til at
blotstille de nordlige Lokaliteter, ikke lettelig unddrage sig nogens
Opmærksomhed, naar man, efter at have lagt sin Kurs over
Vestfjorden, farer omkring mellem de talrige Skjær og Holmer, der paa
mange Strækninger beskytte Lofot-Øgruppens Kyster mod det aabne
Havs umiddelbare Indvirkning og gjøre det muligt for Menneskene
at vinde sikkert Fodfæste, at finde Ly for deres Boliger,
Beskyttelse for deres Sysler der, hvor det ellers vilde blive dem umuligt.
Paa disse Smaaøer, hvis Form i Regelen er lav og afrundet, samle
sig om Foraaret talløse Skarer af forskjellige Søfugle, for der at
formere deres Art. De gjøre derved Øerne til indbringende
Æg- og Dunvær for de respektive Ejere, der med Omhyggelighed vaage
over Værets ved Lovgivningen hjemlede Rettigheder, mindre af
Hensyn til den dermed forbundne Indtægt, den de dog heller ikke
foragte, end fordi de glæde sig over det rigtbevægede Liv paa deres
egne Grunde af Skabninger, hvis Husholdning det morer dem at
iagttage. Der hviler Edderhunnen i sin bløde Dunseng, medens de
pragtfulde Stegger i venskabeligt Samhold sidde længere nede paa
Klippen, hvorfra de, saasnart en Baad nærmer sig, med gravitetisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
