Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- En Lappelejr. (Carl Vogt. 1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Lappelejr.
(Af Carl Vogt.)[1]
*
Ligeoverfor Tromsøen og kun skilt fra den ved det her meget
smale Sund, strækker der sig langt frem mod Nord en Odde af
Fastlandet, som er kronet med høje Fjelde, og som kaldes
Bredviks-Ejdet. Lapperne komme om Sommeren med sine Rensdyr
frem fra det Indre ud paa denne Halvø, hvor de med Ejernes
Tilladelse — thi denne kræves — opholde sig nogle Maaneder i den
varme Aarstid. Vore Værtsfolk i Tromsø foresloge os at gjøre et
Besøg til en Lappekoloni, der havde slaaet sig ned en Mils Vej oppe
i Landet paa Konsul Holsts Grund. Konsulen var saa
forekommende at sende Bud til Lapperne med den Besked, at de maatte
drive sine Dyr ned til Gammerne, for at de fremmede Herrer, som
han skulde have med sig, kunde faa se Hjorden. «Alle Rensdyrene
ville de sagtens ikke drive frem,» mente Konsul Aagaard, «thi de
ere bange for at lade nogen se, hvor rige de ere; men en Hjord
paa et tusinde Stykker eller noget derover ville de sagtens stille
til Mønstring. Det er vel ogsaa fuldkommen nok for Dem, mine
Herrer; thi om der kommer 1000 eller 4000 til Paraden, kan være
Dem ligegyldigt. En anden Sag er det for os, der drive Handel
med dem; thi Lappens Evne til at betale retter sig ganske og
aldeles efter hans Rensdyr, og da i Gjennemsnit hvert Dyr er en
6—8 Spd. værdt, saa, er det en let Sag at værdsætte en Laps
Formue, naar man kun kjender Størrelsen af hans Hjord.»
Vejen gik hen over temmelig stejle, med Birketrær beplantede
Lier, over hvilke der overalt rislede smaa Bække, som af og til
dannede Myrstykker, der ikke altid vare behagelige at passere.
Overalt mellem Birketræerne fandt vi Spor af Kjør, men ikke et
eneste af Rensdyr. «Gaa da ikke Rensdyrene ned til Kysten,
eller føre Lapperne dem ikke did, for at lade Dyrene, der ellers
ikke kunne leve, drikke Saltvand?» spurgte en af os.
[1] Carl Vogt, Nord-Fahrt entlang der norwegischen Küste. Frankfurt 1863.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0485.html
