Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnerne. II. (N. V. Stockfleth. 1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Hovedet, hvorefter Slyngen tages af den, og den bindes nu til
et Træ eller hvilkensomhelst Gjenstand. Men stundom rammer
Slyngen et utæmt Dyr, og da opstaar ofte megen Ugreje. Naar
nemlig Slyngen farer hen over Dyrene, løfte de, forskrækkede ved
Finnens Armbevægelser, Hovederne hastigt i Vejret, og opfange
derved med Hornene den udkastede Slynge; hænder dette et utæmt
Dyr, sætter det øjeblikkelig afsted i vild Heftighed. Fjeldfinnen ved,
hvad der nu vil ske, og holder derfor af al Magt fast i Slyngen.
Uventet og øjeblikkeligen holdt tilbage ved Hornene styrter Dyret
om i Sneen; dets voldsomme Ryk kaster somoftest ogsaa Finnen
til Jorden, uden at han dog derved slipper Slyngen. Hurtigt som
Lynet er Renen igjen paa Benene, stejler højt i Vejret og
gallopperer i vildt Raseri frem og tilbage, og da Slyngen derved snart
kommer om Forbenene og snart om Bagbenene, saa gjør Dyret de
morsomste Kaprioler og Luftspring for at faa Benene fri. Øjet kan
neppe følge Hurtigheden af dets Bevægelser. Lige saa gjerne som
Dyret vil løs, lige saa gjerne vil Finnen blive det kvit, naar han
kun kunde faa løst Slyngen, men som Dyret ved sine vilde og
ubændige Spring stedse mer og mer indvikler sig i; det trækker
Finnen afsted med sig lange Stykker. Under denne Kamp er alt
sprunget forskrækket tilside. Ved efterhaanden at vikle Slyngen
mere og mere om Armen, kommer Finnen Dyret stedse nærmere
og nærmere ind paa Livet. Opbragt herover stejler det og søger
med Forbenene, der gaa som Trommestikker, at kjøle sin Harme
og at slaa Finnen til Jorden. Saa stille og ubemærket som muligt
har imidlertid en anden Fin nærmet sig, og nu bliver Dyret ogsaa
ham var, og fordobler nu sin Heftighed. Omsider lykkes det den
sidstankomne Fin, fra Siden af, at komme Renen ind paa Livet, og
rask og behændig favner han det. Med Bagbenene søger Renen
at sparke begge sine Modstandere fra sig, men forgjæves.
Pludseligen bliver Dyret ganske stille og rører sig ikke, men staar med
ludet Hoved, medens Øjnene lure og løbe om i Hovedet til alle Sider.
Paa en Gang hæver det Hovedet, stanger, stejler og slaar med
Forbenene, styrter overende og tager begge Finnerne med sig i
Faldet, og alle tre ligge nu i Sneen og kjæmpe, og komme atter
op igjen. Omsider have Finnerne faaet Slyngen af Dyret, og i vild
Gallop farer det nu hen over Sneen; thi det tror sig ikke sikkert,
førend det har trængt sig dybt ind i den tætteste Hob af de andre
Dyr, udbredende her en øjeblikkelig Skræk, Forvirring og Flugt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
