Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Vardø og Vadsø. (Hjemme. 1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vardø og Vadsø.[1]
*
Disse to finmarkske Søsterbyer ere næst efter Hammerfest Verdens
nordligste Byer, ligesom Vardø er beskyttet af Verdens nordligste
Fæstning Vardøhus. Denne Fæstning har vistnok aldrig i sin mere
end femhundredeaarige Tilværelse staaet Ildprøven af fjendtlige
Angreb, eller Belejringer; men den har dog gjort Nytte for sig.
Thi det skyldes vistnok for en ikke ringe Del den, at Norge dog
har beholdt en Del af det store Skattedistrikt, som det engang havde
fælles med Rusland, og som strakte sig fra Lyngstuen til Veleaga
i Rusland. «Den, som skal dele med Bjørnen, kan ikke vente at
faa lige Lodder»; men vi fik dog noget, og derfor kan vi vistnok
takke denne norske Mærkesten, om hvis Ejer der ikke vel lod sig
disputere. Den skal være ble ven anlagt af Haakon V omkring
Aar 1310 eller ialtfald i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede;
thi i 1340 omtales Fæstningen som allerede tiltrængende Reparation.
Kristian IV besøgte Fæstningen paa sin Rejse i hine Egne i
Aaret 1599.
Dengang maa baade Fæstningen og Fiskeværet Vardø (egentlig
Varg-Øen, Ulve-Øen) have set meget ynkelig ud. «Vardø-Fiskevær»,
hedder det i Sigvard Grubbes Beretning, «bestod alene af nogle
smaa Blokhuse og underjordiske Hytter, og Vardøhus var den
usleste Fæstning, som nogen kunde se. Den var omgiven med en
Mur af Skifersten, der vare lagte ovenpaa hinanden uden Kalk og
udvendig dækkede med Jord. Paa Muren stod fire Jernkanoner.
Indenfor stod nogle smaa Blokhuse, et her og et der.» Dette var
Vardøhus Slot. Det lader til, at der heller ikke indenfor Slottets
Mure raadede nogen Overflødighed; thi da «Slotsherren» efter fattig
Lejlighed havde beredt et Maaltid for Kongen og hans Følge, fandt
det ikke Naade for de høje Gjæsters Gane; thi «der var ganske
ringe at tage til, hvorfor vi strax gik til Skibet», heder det i
Dagbogen. I 1594 boede der heller ikke flere end 54 Skattemænd
paa Stedet, og i 1649 var Tallet gaaet ned til 36.
[1] Hjemmet. Kristiania 1878.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norge80/0513.html
