- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
507

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vardø og Vadsø. (Hjemme. 1878) - Sydvaranger. (J. A. Friis. 1871)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ogsaa Vadsø er oprindelig et Fiskevær. I 1567 boede der 8
Skattemænd paa Stedet, og i 1800 var der heller ikke mere end
12. Men i 1833 blev Vadsø Kjøbstad indrømmet de samme
Rettigheder og Begunstigelser, som er tilstaaet Finmarkens øvrige Byer,
og nu er Folkemængden der omkring 1800 Indbyggere. Byen
bestaar af tre Dele, Midtbyen, hvor Nordmændene især bo, og ytre
og indre Vadsø, hvor Kvænerne især holde til. Kirken ligger
temmelig højt oppe, paa en Bakke lidt bag Byen, og derfra overser
man ikke blot Havnen og Byen, men ogsaa en stor Del af
Varangerfjorden. I klart Vejr kan man endog øjne Landet hinsides Grændsen
ved Jakobselven og Fiskerøen fjernt i Øst.

*



Sydvaranger.

(Af J. A. Friis.)[1]

*



Sydvaranger, eller Landet paa Sydsiden af Varangerfjorden,
kaldtes i gamle Dage «Raftesiden» (af Raft, Tømmerstok), fordi
Befolkningen paa de skovløse Kyster omkring Vadsø herfra hentede sit
Bygningstømmer. I de sidste 20 Aar har Befolkningen i Sydvaranger,
især ved Tilflytning af Finner, tiltaget saaledes, at Distriktet nu
udgjør et eget Præstegjæld med to Kirker. Den ene af disse, der
ganske nylig er opført, staar ved Bredden af Vuorjem eller
Jakobselven, ikke langt fra den 363de eller sidste af de Stenrøser, der
betegne Grændsen mellem Norge, Rusland, Finland og Sverige. Den
er saaledes bygget paa den yderste Pynt af norsk Land, som den
norske Kirkes sidste Vagttaarn imod den østlige Kolosses forskjellige
Troesbekjendelser, og som et Mærke paa, at her begynder eller,
om man vil, her ender Kongeriget Norges udelelige og
uafhændelige Land.

Naar man i nogen Tid har rejst langs med Nordvarangers nøgne

[1] J. A. Friis, En Sommer i Finmarken, russisk Lapland og Nordkarelen. Kra. 1871. S. 127.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free