Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fanterne. (Eilert Sundt. 1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Raad, at saasom de Fremmede ikke havde gjort Vold paa
Menneskene i Huset, var det bedst at lade dem gaa, og med det
Tillæg, at dersom de kunde og vilde erstatte Skaden paa Døren og
paa Kopperne i Skabet, saa var det vel. Nu ja, den døde Fant
var bleven levende igjen, den rasende kommen til sin Samling; de
hørte med Rolighed paa Forligsvilkaarene; de betalte et Par Daler,
de efter Markedsturen havde hos sig, og fik dermed rejse.
Læseren studser vel over denne Udgang paa Sagen; men det
gjorde hine Fanter neppe. Der er en Besynderlighed ved vore
Retsforhold, saa Fanterne nøje have mærket sig. Dersom en
Usling stjæler saa meget som et Par gamle Strømper eller betler om
et Stykke Mad, saa er en Angivelse herom nok til at sætte det
hele Justitspersonale i Bevægelse for at gribe, arrestere, forhøre,
domfælde, straffe Synderen; Angiveren behøver kun at møde til
Thinge og afgive sit Vidnesbyrd, og forresten gaar den hele Sag
som af sig selv. Men naar en Slagsbroder af en Fant, med et stygt
Slæng af Kvinder og Børn, ved Dag eller ved Nat kommer til en
Gaard, tiltvinger sig Husly, bemægtiger sig alle Rum med samt
Sengene i dem, begynder Klammeri og fylder Huset med den
fæleste Ufred, hvad saa? Saa kan Husbonden hente Lensmanden
eller hans Dreng for at holde en Udkastelsesforretning. Men nu
bor Lensmanden kanske en Mils Vej borte eller to. Og om end
Politiet kommer i betids? Har Fanten under Larmen tilføjet noget
Menneske legemlig Molest, saa er det en Justitsforbrydelse, som kan
foranledige offentlig Paatale; men har han kun ødelagt Borde og
Stole, saa er det en privat Sag mellem Ejeren og Fornærmeren,
der kan sagsøges til Pengeerstatning, — en Erstatning, som Fantens
fattige Bylter ikke engang give Haab om at erholde. Men derfor
er der flere og ganske forfærdelige Exempler paa saadanne
Forstyrrelser af Husfreden. I et Tilfælde reves Kakkelovnen ned, saa
Husfolket maatte skynde sig at opsamle de luende Brande; i et
andet væltedes Vuggen med det sovende Barn ind i en Dynge af
Stole og Bænke. Det første Tilfælde berettedes mig omstændeligt
af en Lensmand, det andet af en Fant, og denne tilføjede, at
Fanterne bruge med Forsæt at yppe Klammeri indbyrdes og gjøre
saadan Støj, for at deres Kvinder under Forstyrrelsen ubemærket
skulle kunne raspe til sig en Sølvske eller nogle Klæder; «naar
Husets Folk bagefter bemærke Tyveriet, anse de det for en ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
