- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
557

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistiske Notitser. IX. De norske Fiskeriers Udbytte til Udførsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere gjælder dette, naar man ser hen til den Aarvished, der
udmærker dem, idet de aldrig vides at have slaaet fejl, ialtfald ikke
paa de store Fiskepladse i Lofoten og ved Søndmøre. Foruden
paa de tvende sidstnævnte Steder forekommer Torsken imidlertid
ogsaa i anseelig Mængde andetsteds, saaledes ved Øst- og
Vest-Finmarkens Kyster, hvor Fisket undertiden falder lige saa rigt som i
Lofoten, især i de Aar, da Lodden (malotus arcticus), Torskens
Yndlingsspise, i Masse er ved Kysten, fremdeles paa flere Steder i
Helgeland og de Trondhjemske Amter, ligefra Brønø indtil
Trondhjemsfjordens Munding (hvor Fisket imidlertid er af mindre
Betydning, da en stor Del af Befolkningen er fraværende paa Lofotfisket),
samt endelig paa Kysterne af Nordmøre og Romsdal. Tidligere
dreves Torskefisket ogsaa længere sydpaa, især henimod Skudesnæs,
men Udbyttet af dette sidste Fiske er efterhaanden aftaget siden
1796, og man kan sige, at det ganske ophørte med Vaarsildens
Tilbagekomst, medens det igjen har tiltaget, efterat Vaarsilden paany
er gaaet bort. I Lofoten er Fisket i Almindelighed først i Gang
i Begyndelsen af Februar. Efter at være kommen indenfor de
yderste af Lofotøerne, trykker Torsken sig sammen i umaadelige
Masser mellem Moskenæs og Værø eller mellem Værø og Røst,
for at komme ind i Vestfjorden. Denne følger den, indtil den
støder paa Østlofotens Kyst, og det er her, det vigtigste Fiske nu
falder; men samtidig fisker man ogsaa længere vestpaa, over hele
Lofotens Øgruppe, hvor Torsken viser sig, før den har naaet Kysten
i Østlofoten. Fra nu af vedvarer Fisket mellem Moskenæs og det
fjerneste Punkt i Østlofoten lige til den 14de April, da Fisken maa
hjeldhænges til Tørring, og da de Fiskeres Forhyring, som arbejde
for Dagløn, sædvanlig udløber. Efter den 14de April vende Fiskerne
i Almindelighed hjem; i Vestlofoten falder der imidlertid indtil
Udgangen af April et Efterfiske, medens Torsken holder paa at
fjerne sig. Udbyttet af dette er dog meget ringere.

Strax efter Afslutningen af Lofotfisket, og selv før dette er
fuldstændigt tilende, begiver en stor Del af Fiskerne sig til
Vestfinmarken, hvor Torskefisket begynder paa denne Tid med det
saakaldte «Godtfiske», hvilket efterfølges af «Loddefisket».
Udstrækningen af den Kyst, hvor Fisken gaar ind, er her saa stor,
og Vejret som oftest saa haardt, at det falder vanskeligt for
Fiskerne at begive sig i rette Tid til Fiskepladsene, især da
Kommunikationen paa denne Tid af Aaret endnu lader tilbage at ønske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free