- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
560

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistiske Notitser. X. Skibsfarten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

316,000, Danmark med 244,000, Portugal med 120,000 og Belgien
med 50,000 Tons.

Det er i en forholdsvis kort Tid, at den norske Handelsflaade
har naaet denne Udvikling. Handelen, der allerede i Middelalderen
var temmelig betydelig, idet der udførtes anseelige Mængder
Fiskevarer, var dengang næsten helt og holdent i Hanseaternes Hænder.
Medens disse især havde sat sig fast paa Vestlandet, rettede
Hollænderne, da de i det 16de og 17de Aarhundrede begyndte at hente
Trælast fra Norge, sin Opmærksomhed fornemmelig paa Østlandet,
hvor den Række Byer, som da begyndte at komme op langs
Kysten, mellem Arendal og Fredrikshald, navnlig skyldte
Trælasthandelen sin Tilværelse. Men den Del, som Landets egne
Indbyggere toge i Skibsfarten, var og blev kun ringe, da den
Protektion, de Privilegier og det ekonomiske Overtag, de Fremmede havde
forstaaet at tilvende sig, vare vanskelige at overvinde. Endnu i
Midten af forrige Aarhundrede tællede den norske Handelsflaade
ikke mere end henved 500 Skibe. Det var først i Slutningen af
det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, at den norske
Handelsflaade begyndte at tage et raskere Opsving, idet der for
dens neutrale Flag bødes rig Anledning til lønnende Fart under de
idelige Krige, som dengang hjemsøgte Kontinentet og gjorde
Skibsfarten for de fleste øvrige søfarende Nationer usikker, hvorhos der
i denne Periode begyndte at udvikle sig den Afsætning for den
norske Trælast, der snart skulde gjøre England til Hovedmarkedet
for denne Vare. I dette raske Opsving gjorde Krigsaarene mellem
1807 og 1814 vistnok et føleligt Skaar. Men efterat Freden igjen
var indtraadt, begyndte det paany og har senere ikke været
mærkbart standset. Et nyt Trælastmarked aabnedes i Frankrig, og den
norske Handelsflaade overtog en af de første Roller i den
udenlandske Fragtfart. Handelsflaaden, der i 1800 talte 1,156 Skibe
med en samlet Drægtighed af 121,000 Tons og i 1815 ialt 1,673
Skibe paa 148,000 Tons, var i 1850 steget til 4,287 Skibe paa
309,000 Tons og ved Udgangen af 1877 til 8,064 Skibe paa
1,493,000 Tons samt med en Besætning af 62,140 Mand. I
Tidsrummet 1850—75 forøgedes den, beregnet efter Drægtigheden, med
6,29 p. Ct. aarlig, medens den tilsvarende Forøgelse var i Sverige
3,79, i de Forenede Stater 3,74, i Danmark 3,63, i Italien 2,92, i
Tyskland 2,81, i Storbritannien og Irland 2,53 samt i Frankrig
1,62 p. Ct.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free