Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistiske Notitser. XXIV. Kommunale Finantser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henholdsvis 2,5, 2,9 og 3,7 Frs. pr Indvaaner, medens de i Kristiania
alene naaede et samlet Beløb af 107,000 Frs., eller 1,4 Frs. pr.
Indvaaner, og i Stockholm og Kjøbenhavn endog kun henholdsvis
0,8 og 0,2 Frs. pr. Indvaaner. De kommunale Udgifter til
Skolevæsenet udgjorde i Kristiania 443,000 Frs., eller 5,6 pr.
Indvaaner, i Stockholm 4,2 og i Kjøbenhavn 3,3 pr. Indvaaner. Endelig
medgik i Kristiania 232,000 Frs. til Administrationsudgifter.
Dette gjør 2,9 Frs. pr. Indvaaner, medens der i Stockholm til disse
Udgifter medgik 4,2 og i Kjøbenhavn 0,9 Frs. pr. Indvaaner. Med
Hensyn til Udgifterne til Gaders Oparbeidelse og
Vedligeholdelse indtager Kristiania By ligeledes en midlere Stilling. Den
anvendte hertil 376,000 Frs. eller 4,7 Frs. pr. Indvaaner. Dette
er vistnok betydeligt mindre, end hvad enkelte Byer anvendte hertil;
saaledes medgik der i Paris, Lüttich og Stockholm henholdsvis 39,8,
20,4 og 17,3 Frs. pr. Indvaaner i dette Øjemed. Men paa den
anden Side opføres Kjøbenhavns, Leipzigs, Königsbergs og Triests
Udgifter under denne Post alene med mellem 3 og 4 Frs. og Wiens
alene med 4 Frs. pr. Indvaaner. Dette for Kristiania nogenlunde
gunstige Resultat fremkommer dog alene ved, at Udgifterne til
Gadernes Vedligeholdelse vare forholdsvis store; derimod kommer
Kristiania med Hensyn til Udgifterne til nye Gaders Anlæg paa en
af de sidste Pladse i Rækken. Disse Udgifter vare nemlig alene i
de 3 Byer Berlin, Königsbergs og Triest mindre end i Kristiania,
som hertil anvendte 129,000 Frs., eller 1,6 Frs. pr. Indvaaner,
medens de f. Ex. i Paris, Stockholm og Lüttich udgjorde
henholdsvis 27, 15,5 og 19,5 Frs. pr. Indvaaner. En Udgiftspost, med
Hensyn til hvilken Kristiania slipper billigere end alle de andre Byer,
med hvilke Sammenligning her er anstillet, er Gadebelysningen.
Med Undtagelse af en enkelt By, München, hvor Udgifterne til
Gadebelysning kun var lidt større pr. Indvaaner end i Kristiania,
anvende de andre Byer imellem 2 og 3 Gange saa meget hertil
pr. Indvaaner som den norske Hovedstad. Endnu maa hertil
bemærkes, at Forholdene for Kristianias Vedkommende efter
Byudvidelsen i 1878 utvivlsomt stille sig endnu meget slettere i denne
Henseende.
Med Hensyn til Byernes Formuesforfatning viser det sig,
at af de ovenanførte 14 Byer alene de 3, nemlig Paris, München
og Lüttich, skylde mere, end de eje. Kristiania Bys Aktiva beløb
sig i 1877 til 19,648,000 Frs., dens Gjæld til 12,200,000 Frs., og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
