Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
I. E. Sars.
Vold udenfra. Den var ikke let at gjennembryde, og der
blev heller ikke før Souverainitetens Indførelse g’jort noget
Forsøg derpaa; det Danske Aristocratie havde ingen Magt
dertil og Kongerne havde ingen Fordeel deraf. Disse gjorde
sig tvertimod fortjente af at holde den gamle Lov i Agt,
hvorfor ogsaa Cantsler Hans Pederssen Basse skrev:
„Norges Eige maae prise sig lykkeligt, at det seer sin Herre og
Konge aldrig saa snart stige paa sin Throne, at han jo
allerførst udspørger, hvorledes Lov og Eet udi Eiget bliver
pleiet.’4 Da der førtes Klage over, at de Danske
Lehns-mænd, Fogder og Præster ikke kunde forstaae det gamle
Tungemaal, hvori Loven var skrevet, „besynderlig ikke
hvad dennem var imod," som det hedder i et Brev fra
Statholderen Axel Gyldenstjerne, sørgedes der for, at den
blev efterseet og oversat, hvilken Lovrevision som bekjendt
kom istand under Christian den Fjerde. Saaledes kunde
de gamle Samfundsforholde vedligeholde sig uforandrede,
uden at nogen mærkelig Paavirkning fra Danmark kom til
at gjøre sig gjældende, og det forandrede intet heri, at der
i Tidens Løb og især efter 1537 var indflyttet en Mængde
Danske Adelsmænd, som deels givtede sig ind i de rige
Familier, deels vod Kjøb erhvervede store Eiendomme; thi
denne „Norske Adel" erholdt vel Privilegier, saaledes f. E.
af Frederik den Anden endog Skattefrihed for sine
Sædegaarde, „efterdi de ellers paa andet deres Gods ingen
Frihed havde:" men dette indskrænkedes af Christian den Fjerde
og endnu mere siden, og den blev aldrig en egen Stand
med store Forrettigheder. Norge maatte saaledes undvære
denne „Zirat;" men til hvad andet vilde den have været
end, som Absalon Pederssen siger, „Undersaatterne til en
stor Bevisning og Trældom?" Det forekommer mig
derfor uretfærdigt, naar de Norske Adelsmænds Klager over,
at de tilsidesattes og „ikke maatte nvde den samme Frihed
som de Danske," er bleven anført som Exempel paa
Norges ulykkelige Tilstand.
Der var i øvrigt nok at klage over, og i alle Actstyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
