Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danm ark [1537 — 1814], 49
disse ringe Fordringer, var det dog ikke muligt at faae alle
O O 7 O ~
ledige Kald besatte, og denne Prestemangel vedvarede
endog til langt ind i det syttende Aarhundrede. Mag.
Thorbjørn Olafsson beretter saaledes i sit, ovenciterede
Brev, at Throndhjems Stift ikke havde Halvdelen Prester
nok; senere gjenlages den samme Klage og endnu i 1620
hedder det i et Brev fra Tage Thott og Anders
Christensen Arrebos: „der fattes 12 Prester her efter
Refor-matsen, og vi have ikke selv Personer, ej heller ville
fremmede komme herop". Meget bedre var det ikke i de
andre Stifter; endnu i 1619 blev det paalagt Rector og
Professorer ved Kjøbenhavns Universitet at examinere
Norske Studenter „pro consequendo ministerio", da der i
dette Rige fremdeles var Mangel paa bekvemme Personer
til de geistlige Embeder. — Hvorledes det stod til med
det Norske Presteskabs Seder og Oplysning, er let at skjønne
af det Foregaaende. I Danmark hørte det, som bekjendt,
i den første Tid efter Reformationen til Dagens Orden, at
O 3
de Geistlige vare ganske uvidende og hengivne til alskens
Laster. Men, var det saa her, maatte det staae endnu
værre til i Norge, hvor Presterne, som Petrus Palladius
udtrykker sig i sin Brevis expositio cathechismi pro
paro-chis Norvegianis, vare „sicut oves non habentes pastores",
hvor det kirkelige Opsyn var svagere og stundom ganske
savnedes, idet t. Ex. Biskopsstolene i Throndhjem og
Stavanger i mange Aar efter Kirkeforandringen stode ubesatte
O o O
og Superintendenten i Oslo fik to Stifter at varetage, og
hvor man desuden paa Grund af den store Prestemangel
maatte være endnu mindre nøjeregnende med Hensyn til
de Personer, hvem geistligt Embede blev betroet, end
Tilfældet var i Danmark. Det kunde i Regelen neppe være
de velstuderte blandt de Danske Studenter, der søgte sig
’ O o
op til de fattige og besværlige Prestekald i Norge; men
snarere Udskuddet og saadanne, som ikke kjendtes værdige
til at opnaae noget Embede i sit eget Land. Til et Norsk
Prestekald bleve de altid ansete for gode nok, ja, her
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
