Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 —1 814]. 81
de andre, og de mangfoldige Klager, som alle samledes i
det ene Punct, at Lejlændingen derved, at han hvert tredie
Aar kunde ai’trænges af sin Gaard, blev udsat for ubillig
og vilkaarlig Behandling, kunde i saa Henseende ikke for-
O O
fejle at lede paa ret Vej. Men ved Siden deraf har det
udentvivl ogsaa været af Betydning, at Livsfæstet allerede
tidligere havde faaet Plads i den Danske Lovgivning. Tyve
Aar for Chr. Hvitfeldts Reces af 1544 blev udgiven, havde
en for Danmark gjældende Anordning indskjærpet, at
»ingen Brydje, som steder og fæster nogen Kronens,
Kirkens, Riddersmands eller Bondes Gaard, bygger og
forbedrer samme Gaard, udreder sine Afgifter, er sin
Husbonde hørig og lydig og ikke sidder ham overhørig med
Ægt, Inne og Arbejde — skal fæstes af sin Gaard eller
udvises derfra, den Stund han holder fornævnte Artikler".
Da man ogsaa i andre Retninger sporer en Overførelse af
Danske Retssedvaner i Norge, ligger det nær, fra den
udvortes Lighed at slutte til en indbyrdes Sammenhæng
mellem disse Bestemmelser, saa lidet de end i Hensigt og
Virkning stemme overeens med hinanden.
Livsfæstet i Danmark stod i Forbindelse med og
udviklede sig af Stavnsbaandet og Vornedskabet. Den
ovenciterede Anordning blev given i Aaret 1523, det samme
Aar, da Aristocratiet havde vundet sin afgjørende Sejer
og Christian den Andens bondevenlige Love bleve brændte
som stridende mod gode Seder; allerede deraf kan man
skjønne, at dens Øiemed ingenlunde var at indskrænke
Jorddrotternes Magt eller betrygge Bondestanden mod
vilkaarlig Behandling. Hvor Stavnsbaandet fandt Sted,
stemmede den ligefrem med de allerede bestaaende Forholde,
da den Stavnsbundne jo paa en Maade kunde siges at være
tvungen Livsfæster, og, hvor det ikke fandt Sted, maatte
det ligge i Jorddrotternes Interesse at knytte den frie Landbo
til Godset ved en tilsyneladende Fordeel, eftersom det
allerede i denne Periode var vanskeligt nok for dem at faae
Fæstere til sine Gaarde, naar de ikke havde Vornede, som
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
