Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
I. E. Sars,.
contraherende Parter fuldkommen Frihed. En Jorddrot
maatte tage saa haj Landskyld som han kunde faae, og, da
Ledingens Størrelse rettede sig derefter, laa det endoo-
O J 7 O
i Regjeringens Interesse at Landskylden blev forhøjet, jo
mere jo bedre, hvortil ogsaa det ovenfor omtalte Forbud
mod at tage Bygselpenge sigtede. Efterat Ledingen
imidlertid var sunken ned til en aldeles ubetydelig
Statsind-tægt, tabte dette Hensyn sin Betydning, og derved
bortfaldt ogsaa den Grund, som tilforn hindrede Landskylden
fra at stige, nemlig at Ejendommene i samme Forhold bleve
højere skatlagte. Lovgivningen begyndte nu at indskrænke
Jorddrotternes Frihed til at tage saamegen Landskyld som
de kunde faae. Claus Bildes og Trud Ulfstands Reces af
1539, Rec. af 7 Octbr. 1578 og ’29 Juli 1631, Chr. IVS Norske
Lov fastsatte, at ingen maatte sætte sin Gaard i højere
Landskyld end sex Mænd kunde kjende lovligt og ret, og den
samme Bestemmelse gjentoges i Chr. Vs Lov med Tilføjelse
af, at Lejlendinger skulle give slig Landskyld og anden
Rettighed, som af gammel Tid har været og Jordebagerne
dem tilholde. Tredieaarstagen, som længe efterat Bygsel paa
Aaremaal factisk var gaaet af Brug, vedblev at bestaae som
en Lejlendingen paahvilende Afgift, bestemtes ved Rec. 1578
og Forordn. 1631 til 1 Daler af hvert Skippund Tunge, hver
Løb eller hver 2 Huder. Med Hensyn til Bygselsummen
eller Indfæstningen hedder det i Recessen af 1578 (i
hvilken man finder denne Afgift førstegang omtalt som lovligt
bestaaende), at, „efterdi ikke alle Gaarder ere af eens
Lejlighed, kan derpaa ingen vis Forordning, gjøres men
Kongl. Majts., Kirkens og Stiftens Ombudsmænd skal til
første Stedsmaal af Gaarden tage efter dens Storlighed og
Lejlighed og ikke beskatte nogen over Billighed." Ved
Herredagene indkom der jævnlige Klagemaal over at
Kronens Bønder besværedes over Evne med at udgive store
Bygselpenge; men herpaa blev der svaret, at, „da ingen
Bonde i Norge blev tvungen til at fæste nogen Gaard, men
gjorde det af sin frie Villje, og da Odelsbønder og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
