Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
I. E. Savs,
hold til Herlighedsejeren var nemlig saa afhængigt, at der
sjelden kunde fattes denne Midler til at tvinge dem. Ofte
skete det ogsaa med deres gode Villje, da de kun havde
liden Fordeel af at holde fast ved en saa ufuldkommen og
slet betrygget Ejendomsret, medens det paa samme Tid
maatte være Herremanden magtpaaliggende at bringe dem
i et mere afhængigt Forhold. Hertil kom, at den jordegne
Bonde, foruden at udrede baade Indfæstningssum,
Landgilde og Hoverie til sin Husbonde, i Regelen blev ilignet
dobbelt saa høj Skat som Fæsterne. Ved at afstaae sin
Gaard, opnaaede han saaledes baade en Lettelse i sine
Byrder og kunde tillige vente hos sin adelige Jorddrot at
finde en Beskyttelse, som hans ufuldkomne Ejendomsret
ikke var istand til at yde ham. Man regner, at alene i
Fredrik den Andens sidste sexten Regjeringsaar (1572—
1588) er henimod 2000 Selvejere paa denne Maade gaaet
over til at blive Fæstebønder, og, da lignende Mageskifter
fandt Sted baade i det foregaaende og i det næstfølgende Aar-
c o c
hundrede, er det intet Under, at Selvejerne omsider udgjorde
en ganske forsvindende Deel af den Danske Bondestand,
og at de faae, som vare tilbage, kun vare det af Navn.*)
Man indseer lettelig, at Odelsgodset i Norge, trods
o’ o o 7
Indflytningen og Indflydelsen af Danske Aristocrater, aldrig
har kunnet være undergivet en lignende Skjæbne.
Odels-bonden havde en Stilling, som han kun af yderste Trang
kunde forudsættes at ville bytte med en Lejlændings, da
den tilbød ham alle en uindskrænket Ejendomsrets Fordele.
Ligesaalidt kunde han tvinges dertil, da han ikke stod i noget
Afhængighedsforhold til en Herlighedsejer og ikke havde andre
Afgifter at udrede end dem, som bleve paalagte til det
Offentlige. Og disse vare ikke større for ham end for Lejlændingen.
Kun, naar en Odelsbonde ejede saameget Jordegods, at
Renten eller Landskylden deraf oversteg et vist Beløb — og dette
*) P. V. Jacobsen, Om Selvejergods, i (Dansk) Juridisk Arkiv,
18 de Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
