Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 119
var til Skade for Landets Opkomst. Suhm siger i sin
Afhandling om Norges Oeconomie (Samll. Skr. 6 Bind): „Det
er en unægtelig Sandhed, at mange Gaarde, jeg siger ej
alle, have saa megen og saa god Jord, at de i Stedet for
een Familje gjerne kunde fode tvende, ja undertiden fem
og sex." Han foreslog derfor som det förste
Befordringsmiddel for Agerdyrkningen i Norge Gaardenes Deling, idet
han antog, at de smaa Jordlodder vilde blive saameget
bedre dyrkede end de store, og den senere Tids Erfaringer
har stadfæstet denne Anskuelse*). — Skjønt Landets Tilstand
i Tidsrummet før Souverainitetens Indførelse maa antages
at have været temmelig maadelig, da Næringsvejene kun
vare lidet udviklede, seer man dog, at der ogsaa i denne
Periode har fundets velstaaende, ja endog rige Bønder i
Norge. Peder Claussøn omtaler i sin Norges Beskrivelse,
at der i Thelemarken gaves dem, som ejede en sex til syv
Hundrede Daler, hvilket var en for hine Tider meget
betydelig Sum. I Skattemandtallene fra Begyndelsen af det
syttende Aarhundrede findes opført enkelte Odelsbønder,
som ejede mere Jordegods end mangen en Adelsmand i
Danmark og som udredede i aarlig Skat en 30—40 Daler**).
Men den overvejende Flerhed af Folket, Lejlændingsklassen,
hvis Stilling Lovgivningen endnu ikke havde tilstrækkelig
beskyttet og som udsugedes af Lehnsmænd og Proprietairer,
maa antages at have levet i meget trange Kaar, hvorvel
bedre end Fæstebondens i Danmark, og dette bekræftes
ogsaa ved alle samtidige Skildringer. Formuen blev
saaledes mere jevnt fordeelt i det attende Aarhundrede;
Antallet af velstaaende Jordbrugere bleve forholdsviis langt
o o
*) S. Schweigaard, Norges Statistik; Stampes Erklæringer o. fl.
**) Et Kongebrev af 1544 til Lehsmanden over Akershus Lehn
(N. Tegn. og Eeg.) befaler denne ved Skatteligningen
særskilt at taxere de rige Bønder, „anseendes, at de sidde med
stor og svar Ejendom under sig og hverken holde Hest eller
Harnisk, dog at det skeer med Lempe for Oprørs Skyld."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
